Pepperdine university officials in the US censored an art exhibition including the artwork ‘The Video Call to Arms’ 2015–2025, a piece exploring censorship and silencing, credit: Freemuse/Courtesy of Elana Mann
Kunstnerisk frihed som en menneskerettighed
Kunstnerisk frihed er en integreret del af menneskerettigheden til ytringsfrihed. Den beskytter kunstneres og kulturarbejderes ret til at skabe, producere, opføre, udgive og distribuere kunstneriske værker uden censur, intimidering eller uberettiget indblanding. Den beskytter også offentlighedens ret til at få adgang til og nyde mangfoldige former for kunstnerisk og kulturelt udtryk.
Ligesom ytringsfriheden giver den kunstneriske frihed enkeltpersoner mulighed for at udforske idéer, sætte spørgsmålstegn ved sociale normer, udtrykke identiteter, bevare kulturarven og bidrage til den offentlige debat. Den er derfor afgørende for demokratiske samfund, kulturel mangfoldighed og den fulde udøvelse af kulturelle rettigheder.
Kunstnerisk frihed anerkendes gennem internationale menneskerettighedsinstrumenter, herunder artikel 19 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, artikel 19 i Den Internationale Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder, artikel 15 i Den Internationale Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder samt UNESCO’s konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af mangfoldigheden i kulturelle udtryk.
Hvorfor er kunstnerisk frihed vigtig?
Kunstnerisk frihed giver enkeltpersoner og samfund mulighed for at:
Udfordringer for den kunstneriske frihed
Over hele verden står kunstnere fortsat over for begrænsninger, der kan hæmme deres evne til frit at skabe og dele deres værker. Disse omfatter censur, intimidering, chikane, politisk pres, diskrimination, selvcensur og onlinechikane. Beskyttelse af kunstnerisk frihed kræver juridiske garantier, uafhængige kulturinstitutioner og et miljø, hvor kreativitet og mangfoldige perspektiver kan blomstre.
Der er desuden enmangel på organisationer, der arbejder med kunstnerisk frihed på regionalt og nationalt plan, hvilket efterlader nogle af de mest sårbare kunstnere underrepræsenterede. Begrænsede ressourcer, både hvad angår økonomi og ekspertise, er en afgørende faktor for den uensartede dækning af kunstnerisk frihed, især i udviklingslandene. Hvor dette arbejde indgår i et større kulturprogram, er der ofte ringe eller ingen ekspertise inden for menneskerettigheder. Omvendt vil ekspertisen, hvor arbejdet indgår i et menneskerettighedsprogram – selv dem med fokus på generel ytringsfrihed – hovedsageligt ligge inden for fortalervirksomhed for medierettigheder, med mindre viden om kultursektoren.
Desuden er kunst og kultur blevet en kampplads for ideer og ideologier i en stadig mere populistisk og polariseret verden. Kunst bruges som et middel i politisk propaganda til at miskreditere minoriteter (1), politiske udnævnelser anvendes til ideologisk kontrol af kunstneriske rum (2), bestilling af offentlig kunst for skatteydernes penge underkastes ideologiske kriterier (3), og offentligt finansierede kunstinstitutioner tvinges til selvcensur (4) – blot for at nævne nogle eksempler. Som følge heraf er vi vidne til, at loven bruges til at anfægte den kunstneriske frihed. Mens kunstnere ville forvente, at retsstatsprincippet beskytter den kunstneriske ytringsfrihed, bliver lovbestemmelser et redskab til at anfægte netop denne kunstneriske ytringsfrihed.
Se:
Hvorfor Europa har brug for en europæisk lov om kunstnerisk frihed (18 MB)
Bratislava-erklæringen (maj 2025) - Opfordring til handling rettet mod EU om hurtigst muligt at anerkende og håndtere den akutte krise, der truer den kunstneriske frihed og kulturinstitutionernes uafhængighed i et stigende antal EU-medlemsstater
Kilder:
UNESCO’s henstilling fra 1980 om kunstnerens status, som bygger på princippet om, at kunstnere har ret til at blive betragtet som kulturarbejdere og til at nyde godt af de juridiske, sociale og økonomiske fordele, der følger med arbejdstagerstatus.
UNESCO »Opbygning af modstandsdygtige og bæredygtige kulturelle og kreative sektorer«
Konventionen fra 2005 om beskyttelse og fremme af mangfoldigheden i kulturelle udtryk.
BESKYTTELSE AF DEN KUNSTNERISKE FRIHED SOM EN EUROPÆISK VÆRDI. At forene kunst, lovgivning og beslutningstagning
Kunstnerisk frihed er en integreret del af menneskerettigheden til ytringsfrihed. Den beskytter kunstneres og kulturarbejderes ret til at skabe, producere, opføre, udgive og distribuere kunstneriske værker uden censur, intimidering eller uberettiget indblanding. Den beskytter også offentlighedens ret til at få adgang til og nyde mangfoldige former for kunstnerisk og kulturelt udtryk.
Ligesom ytringsfriheden giver den kunstneriske frihed enkeltpersoner mulighed for at udforske idéer, sætte spørgsmålstegn ved sociale normer, udtrykke identiteter, bevare kulturarven og bidrage til den offentlige debat. Den er derfor afgørende for demokratiske samfund, kulturel mangfoldighed og den fulde udøvelse af kulturelle rettigheder.
Kunstnerisk frihed anerkendes gennem internationale menneskerettighedsinstrumenter, herunder artikel 19 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, artikel 19 i Den Internationale Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder, artikel 15 i Den Internationale Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder samt UNESCO’s konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af mangfoldigheden i kulturelle udtryk.
Hvorfor er kunstnerisk frihed vigtig?
Kunstnerisk frihed giver enkeltpersoner og samfund mulighed for at:
- udtrykke idéer, identiteter og kulturelle traditioner;
- fremme dialog om sociale, politiske og kulturelle spørgsmål;
- udfordre fordomme og stimulere kritisk tænkning;
- bevare og fremme kulturel mangfoldighed;
- styrke demokratisk deltagelse og menneskerettighederne.
Udfordringer for den kunstneriske frihed
Over hele verden står kunstnere fortsat over for begrænsninger, der kan hæmme deres evne til frit at skabe og dele deres værker. Disse omfatter censur, intimidering, chikane, politisk pres, diskrimination, selvcensur og onlinechikane. Beskyttelse af kunstnerisk frihed kræver juridiske garantier, uafhængige kulturinstitutioner og et miljø, hvor kreativitet og mangfoldige perspektiver kan blomstre.
Der er desuden enmangel på organisationer, der arbejder med kunstnerisk frihed på regionalt og nationalt plan, hvilket efterlader nogle af de mest sårbare kunstnere underrepræsenterede. Begrænsede ressourcer, både hvad angår økonomi og ekspertise, er en afgørende faktor for den uensartede dækning af kunstnerisk frihed, især i udviklingslandene. Hvor dette arbejde indgår i et større kulturprogram, er der ofte ringe eller ingen ekspertise inden for menneskerettigheder. Omvendt vil ekspertisen, hvor arbejdet indgår i et menneskerettighedsprogram – selv dem med fokus på generel ytringsfrihed – hovedsageligt ligge inden for fortalervirksomhed for medierettigheder, med mindre viden om kultursektoren.
Desuden er kunst og kultur blevet en kampplads for ideer og ideologier i en stadig mere populistisk og polariseret verden. Kunst bruges som et middel i politisk propaganda til at miskreditere minoriteter (1), politiske udnævnelser anvendes til ideologisk kontrol af kunstneriske rum (2), bestilling af offentlig kunst for skatteydernes penge underkastes ideologiske kriterier (3), og offentligt finansierede kunstinstitutioner tvinges til selvcensur (4) – blot for at nævne nogle eksempler. Som følge heraf er vi vidne til, at loven bruges til at anfægte den kunstneriske frihed. Mens kunstnere ville forvente, at retsstatsprincippet beskytter den kunstneriske ytringsfrihed, bliver lovbestemmelser et redskab til at anfægte netop denne kunstneriske ytringsfrihed.
Se:
Hvorfor Europa har brug for en europæisk lov om kunstnerisk frihed (18 MB)
Bratislava-erklæringen (maj 2025) - Opfordring til handling rettet mod EU om hurtigst muligt at anerkende og håndtere den akutte krise, der truer den kunstneriske frihed og kulturinstitutionernes uafhængighed i et stigende antal EU-medlemsstater
Kilder:
UNESCO’s henstilling fra 1980 om kunstnerens status, som bygger på princippet om, at kunstnere har ret til at blive betragtet som kulturarbejdere og til at nyde godt af de juridiske, sociale og økonomiske fordele, der følger med arbejdstagerstatus.
UNESCO »Opbygning af modstandsdygtige og bæredygtige kulturelle og kreative sektorer«
Konventionen fra 2005 om beskyttelse og fremme af mangfoldigheden i kulturelle udtryk.
BESKYTTELSE AF DEN KUNSTNERISKE FRIHED SOM EN EUROPÆISK VÆRDI. At forene kunst, lovgivning og beslutningstagning
|
|
|
|
|
|
