Eksperter forklarer trivsel for børn
|
|
|
|
|
|
|
|
Mini-forældre Master Class af UNICEF
|
|
|
|
|
|
|
|
Følelsesmæssig trivsel hos børn og unge
Følelsesmæssig trivsel i barndommen og ungdommen er særlig vigtig af flere grunde. Børn, der har det godt følelsesmæssigt, har større chance for at vokse op til voksne, der er glade, selvsikre og har en sund livsstil, og dermed bidrage til et bedre samfund og forbedre dets generelle trivsel (Morgan et al. 2007; OECD 2015b). Desuden er udviklingen af sociale og følelsesmæssige færdigheder og trivsel ret dynamisk i sin natur, hvor "færdigheder bliver til færdigheder" (OECD 2015b).
Sondringen mellem følelsesmæssig sundhed og mental sundhed:
Tips til forældre og omsorgspersoner til at forbedre den følelsesmæssige trivsel hos børn og unge:
Tegn på, at børn har problemer med deres følelsesmæssige velbefindende:
Sondringen mellem følelsesmæssig sundhed og mental sundhed:
- Følelsesmæssig sundhed er evnen til at håndtere og styre følelser. Det er også evnen til at have positive relationer.
- Mental sundhed er evnen til at tænke klart og træffe gode beslutninger. Det er også evnen til at klare stress og håndtere følelser.
Tips til forældre og omsorgspersoner til at forbedre den følelsesmæssige trivsel hos børn og unge:
- være der for at lytte
- jævnligt spørge dem om, hvordan de har det
- være involveret i deres liv og vise interesse for, hvad de finder vigtigt
- støtte dem i vanskeligheder og hjælpe dem med at arbejde sig igennem dem
- opmuntre deres interesser
- opbygge positive rutiner
- tage det, de siger, alvorligt
Tegn på, at børn har problemer med deres følelsesmæssige velbefindende:
- vedvarende søvnproblemer
- betydelige adfærdsændringer
- tilbagetrækning fra sociale situationer
- selvskade
- manglende interesse for aktiviteter, de normalt nyder
Kilde: Emotional well-being of children and adolescents: Recent trends and relevant factors, OECD Education Working Paper No. 169, 2018, By Anna Choi
Mental sundhed i barndommen
Mental sundhed i barndommen betyder, at man når udviklingsmæssige og følelsesmæssige milepæle og lærer sunde sociale færdigheder, og hvordan man håndterer problemer (Kilde: Centers for Disease Control and Prevention).
Mental sundhed er den måde, børn tænker og føler om sig selv og verden omkring dem. Derfor påvirker det, hvordan børn håndterer livets udfordringer og stress.
God mental sundhed er en vigtig del af børns sunde udvikling. Det hjælper børn med at opbygge positive sociale, følelsesmæssige, adfærdsmæssige, tankemæssige og kommunikative færdigheder. Det lægger også grunden til bedre mental sundhed og trivsel senere i livet.
Kilde: Ressourcer og yderligere læsning:
Mental sundhed er den måde, børn tænker og føler om sig selv og verden omkring dem. Derfor påvirker det, hvordan børn håndterer livets udfordringer og stress.
God mental sundhed er en vigtig del af børns sunde udvikling. Det hjælper børn med at opbygge positive sociale, følelsesmæssige, adfærdsmæssige, tankemæssige og kommunikative færdigheder. Det lægger også grunden til bedre mental sundhed og trivsel senere i livet.
Kilde: Ressourcer og yderligere læsning:
- WHO - Helping Adolescents Thrive Toolkit
- WHO -Magnificent Mei and Friends: Comic 1 - social and emotional learning among adolescents.
- by topic - here
- WHO - Adolescent mental health
- OECD - Changing the Odds for Vulnerable Children
Udvikling af sunde vaner
Lykke er en sindstilstand eller et humør. Præ-teenagere og teenagere er normalt lykkeligere, når de er tilfredse med deres liv og forhold, selv om ingen er lykkelige hele tiden.
Trivsel kommer af fysisk, mental og følelsesmæssig sundhed. Det handler også om at forstå sine følelser, deltage i forskellige aktiviteter, have gode relationer og sociale forbindelser, finde mening i livet og føle, at man har det godt.
Sundt kropsbillede
Sunde spisevaner
Sund livsstil
Mental og følelsesmæssig sundhed - Sådan gør du
Børn har brug for voksnes hjælp til at udvikle nyttige færdigheder:
2. Selvmedfølelse, som er at behandle sig selv venligt, når tingene ikke går godt. Selvmedfølelse er at være god ved sig selv, selv når tingene ikke går, som man forventer. Det er at være opmærksom på sine følelser og behandle sig selv med samme varme, omsorg og forståelse, som man ville give til en, man holder af. Det er også at anerkende, at kampe og udfordringer er en del af livet, og at alle går igennem dem.
3. Selvtillid, som er troen på, at de vil få succes og træffe gode beslutninger. Det er relateret til selvværd, som er at have det godt med sig selv og føle, at man er en værdifuld person.
4. Regulering af humør.
Her er nogle strategier til at vende dårligt humør til bedre humør:
5. Et positivt fokus
At lægge mærke til og sætte pris på de gode ting i deres liv vil også hjælpe med at holde svære tider i perspektiv, så de ikke bliver overvældende. En god vane er at bruge et par øjeblikke hver dag på at fokusere på, hvad de er taknemmelige for. Det kan være en familieaktivitet, hvor man beder alle ved middagsbordet om at nævne en ting, de er taknemmelige for. Man kan være taknemmelig for alle mulige ting, f.eks. at være sammen om middagen, at solen skinner, at landmændene får den regn, de har brug for, et godt helbred, gode venner og så videre.
6. Forskellige aktiviteter
At prøve nye ting og involvere sig i forskellige aktiviteter kan opbygge selvtillid og selvværd.
7. Relationer og sociale forbindelser
Relationer og sociale forbindelser er afgørende for børns trivsel. De har brug for tæt og støttende familie og venner. Og gode forældre-barn-relationer har en tendens til at føre til gode venskaber.
7. Mening i livet
Mening i livet kan komme fra at gøre gode ting for andre. Børn kan blive involveret i samfundsaktiviteter. Denne form for »at give« får belønningscentret i hjernen til at lyse op, og det får børn til at føle sig godt tilpas.
At føle sig forbundet med noget større kan også være med til at give livet en følelse af formål. Mening kan komme fra spiritualitet, livsfilosofi eller et engagement i en sag som miljøet. Mennesker med mening har mindre stress og får mere ud af det, de gør.
8. Mål og præstationer
Mål kan give børn en følelse af formål og præstation, når målene er meningsfulde og opnåelige og giver børnene mulighed for at bruge deres styrker.
Trivsel kommer af fysisk, mental og følelsesmæssig sundhed. Det handler også om at forstå sine følelser, deltage i forskellige aktiviteter, have gode relationer og sociale forbindelser, finde mening i livet og føle, at man har det godt.
Sundt kropsbillede
- Et sundt kropsbillede er at føle sig glad og tilfreds med sin krop.
- Hjælp præ-teenagere og teenagere med at udvikle et sundt kropsbillede ved at tale med dem, fokusere på hele personen og være en positiv rollemodel.
- Hvis præ-teenagere og teenagere har et usundt kropsbillede, kan de være selvkritiske, sammenligne sig med andre og føle sig utilfredse med deres udseende.
Sunde spisevaner
- Børn føler sig ofte mere sultne og spiser mere, når de kommer i puberteten.
- Opmuntr til sunde spisevaner ved at være en god rollemodel, skabe et sundt madmiljø og sende sunde madbudskaber.
- Usunde spisevaner omfatter at spise for meget, ikke at spise nok eller at spise en dårligt planlagt, begrænset kost.
Sund livsstil
- Opmuntr til gode søvnvaner: Præ-teenagere har brug for 9-11 timers søvn, og teenagere har brug for 8-10 timers søvn om natten. Det er bedst for dit barn at undgå brug af digital teknologi i timen før sengetid.
- Mindst 60 minutters fysisk aktivitet hver dag.
- Sunde madvalg for at fremme deres vækst og udvikling.
- Sund balance mellem studier, arbejde og leg. Det kan betyde, at du skal se på, hvor mange aftener dit barn er ude at lave ting, hvor meget fritid dit barn har, hvor meget dit barn kan bidrage til familielivet gennem pligter, hvor mange familiemåltider I har sammen og så videre.
Mental og følelsesmæssig sundhed - Sådan gør du
Børn har brug for voksnes hjælp til at udvikle nyttige færdigheder:
- Modstandsdygtighed, som er evnen til at klare vanskelige situationer og »komme tilbage«, når tingene går galt, at tilpasse sig vanskelige omstændigheder, som man ikke kan ændre, og fortsætte med at trives. Når man er modstandsdygtig, kan man faktisk ofte lære af vanskelige situationer.
- udvikle selvrespekt og selvmedfølelse
- få støtte fra venner og familie, udvikl dine sociale færdigheder
- vaner for positiv tænkning
- færdigheder til at få tingene gjort.
- holde tingene i perspektiv ved at fokusere på fakta og virkelighed: »På en skala fra 1-10, hvor slemt er det egentlig?
- udvikle problemløsningsstrategier få styrken til at håndtere vanskelige situationer og komme igennem udfordrende tider.
- udvikle evnen til at føle, tale igennem og falde til ro efter svære følelser som angst, frygt og vrede. At arbejde sig igennem svære følelser vil hjælpe barnet til at indse, at disse følelser ikke varer evigt.
- udvikle færdigheder til at få tingene gjort: At føle sig selvsikker, dygtig og klar til at få tingene gjort er en stor del af modstandskraften. Vigtige færdigheder på dette område er at sætte sig mål, planlægge, være organiseret og selvdisciplineret, være parat til at arbejde hårdt og være opfindsom. Forældre kan opfordre barnet til at sætte sig mål, der udnytter dets styrker, og som hjælper barnet med at fokusere på det, det er godt til.
2. Selvmedfølelse, som er at behandle sig selv venligt, når tingene ikke går godt. Selvmedfølelse er at være god ved sig selv, selv når tingene ikke går, som man forventer. Det er at være opmærksom på sine følelser og behandle sig selv med samme varme, omsorg og forståelse, som man ville give til en, man holder af. Det er også at anerkende, at kampe og udfordringer er en del af livet, og at alle går igennem dem.
3. Selvtillid, som er troen på, at de vil få succes og træffe gode beslutninger. Det er relateret til selvværd, som er at have det godt med sig selv og føle, at man er en værdifuld person.
4. Regulering af humør.
Her er nogle strategier til at vende dårligt humør til bedre humør:
- Gør ting, du nyder, eller som hjælper dig med at slappe af, f.eks. at se noget sjovt på YouTube eller læse en god bog.
- Brug tid sammen med venner eller støttepersoner.
- Gør noget venligt for en anden - bær f.eks. indkøbene ind fra bilen.
- Lav noget fysisk aktivitet, som at dyrke sport eller gå en rask tur.
5. Et positivt fokus
At lægge mærke til og sætte pris på de gode ting i deres liv vil også hjælpe med at holde svære tider i perspektiv, så de ikke bliver overvældende. En god vane er at bruge et par øjeblikke hver dag på at fokusere på, hvad de er taknemmelige for. Det kan være en familieaktivitet, hvor man beder alle ved middagsbordet om at nævne en ting, de er taknemmelige for. Man kan være taknemmelig for alle mulige ting, f.eks. at være sammen om middagen, at solen skinner, at landmændene får den regn, de har brug for, et godt helbred, gode venner og så videre.
6. Forskellige aktiviteter
At prøve nye ting og involvere sig i forskellige aktiviteter kan opbygge selvtillid og selvværd.
7. Relationer og sociale forbindelser
Relationer og sociale forbindelser er afgørende for børns trivsel. De har brug for tæt og støttende familie og venner. Og gode forældre-barn-relationer har en tendens til at føre til gode venskaber.
7. Mening i livet
Mening i livet kan komme fra at gøre gode ting for andre. Børn kan blive involveret i samfundsaktiviteter. Denne form for »at give« får belønningscentret i hjernen til at lyse op, og det får børn til at føle sig godt tilpas.
At føle sig forbundet med noget større kan også være med til at give livet en følelse af formål. Mening kan komme fra spiritualitet, livsfilosofi eller et engagement i en sag som miljøet. Mennesker med mening har mindre stress og får mere ud af det, de gør.
8. Mål og præstationer
Mål kan give børn en følelse af formål og præstation, når målene er meningsfulde og opnåelige og giver børnene mulighed for at bruge deres styrker.
Sådan starter du samtalen om mental sundhed
Mange børn håndterer psykiske udfordringer på egen hånd. Forældre kan hjælpe ved at skabe et omsorgsfuldt og kærligt miljø og stille de enkle spørgsmål - hvordan har du det, hvad tænker vi på?
Her er tips og ressourcer til at gøre netop det, uanset hvor gammelt dit barn er:
Mange børn håndterer psykiske udfordringer på egen hånd. Forældre kan hjælpe ved at skabe et omsorgsfuldt og kærligt miljø og stille de enkle spørgsmål - hvordan har du det, hvad tænker vi på?
Her er tips og ressourcer til at gøre netop det, uanset hvor gammelt dit barn er:
|
|
|
|
Relaterede sider:
