Demokrati er mere end blot at stemme – det handler om deltagelse, rettigheder, ansvarlighed og fælles ansvar.
Demokrati beskrives ofte som »folket styrer«. I praksis er demokrati imidlertid meget mere end blot valg. Det er et styresystem, der bygger på respekt for menneskets værdighed, menneskerettigheder, retsstatsprincippet, deltagelse og inklusion. Et sundt demokrati giver borgerne mulighed for at have indflydelse på beslutninger, der påvirker deres liv, samtidig med at det sikrer, at magten udøves retfærdigt og ansvarligt.
Hvad du kommer til at udforske
🗳️ Hvad er demokrati?
⚖️ Hvorfor er menneskerettigheder afgørende for demokratiet?
🏛️ Hvad kendetegner et demokrati?
🤝 Hvorfor er demokrati vigtigt?
🌍 Demokrati i hverdagen
Hvad er demokrati? Menneskerettighedernes rolle
Enhver har ret til at deltage i sit lands regeringsførelse, enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder i sit land. Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens magt; denne vilje skal komme til udtryk ved regelmæssige og reelle valg, der skal foregå på grundlag af almindelig og lige valgret og afholdes ved hemmelig afstemning eller ved tilsvarende frie afstemningsprocedurer. Artikel 21, Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. 1948.
Demokrati oversættes normalt med »folkets styre«. Demokratiets definition er imidlertid mere kompleks. Det er en regeringsform; det er også en idé, der understreger statens samfundspolitiske og retlige organisation; det kan betragtes som en ideologi; det fremtræder i form af mange forskellige modeller både i praksis og i teorien – alt i alt omfatter det utallige forskellige betydninger. I sin kerne er demokrati imidlertid tæt forbundet med menneskerettighedsprincipperne og kan ikke fungere uden at sikre fuld respekt for og beskyttelse af den menneskelige værdighed. Ud over deltagelse og repræsentation handler det også om inklusion – forstået som retten til at være fuldt ud inkluderet i det samfundsmæssige liv i ens lokalsamfund, region eller stat.
I hvor høj grad den enkelte borger udøver retten til at blive inkluderet og til at deltage, er op til borgeren selv, men retten kan ikke nægtes. Sammen med inklusion udgør begrebet pluralisme kernen i demokratisk regeringsførelse. Pluralisme betyder at overvinde »anderledeshed« og bekræfte, at mennesker med forskellige livserfaringer kan leve sammen i værdighed under retsstatsprincippet, hvor mangfoldighed ses som en kilde til styrke og modstandsdygtighed. I bund og grund kan ingen, der har en berettiget ret til statsborgerskab eller andre former for lovligt ophold, nægtes inklusion og menneskelig værdighed. Dette er demokratiets lakmusprøve.
Demokrati beskrives ofte som »folket styrer«. I praksis er demokrati imidlertid meget mere end blot valg. Det er et styresystem, der bygger på respekt for menneskets værdighed, menneskerettigheder, retsstatsprincippet, deltagelse og inklusion. Et sundt demokrati giver borgerne mulighed for at have indflydelse på beslutninger, der påvirker deres liv, samtidig med at det sikrer, at magten udøves retfærdigt og ansvarligt.
Hvad du kommer til at udforske
🗳️ Hvad er demokrati?
⚖️ Hvorfor er menneskerettigheder afgørende for demokratiet?
🏛️ Hvad kendetegner et demokrati?
🤝 Hvorfor er demokrati vigtigt?
🌍 Demokrati i hverdagen
Hvad er demokrati? Menneskerettighedernes rolle
Enhver har ret til at deltage i sit lands regeringsførelse, enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder i sit land. Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens magt; denne vilje skal komme til udtryk ved regelmæssige og reelle valg, der skal foregå på grundlag af almindelig og lige valgret og afholdes ved hemmelig afstemning eller ved tilsvarende frie afstemningsprocedurer. Artikel 21, Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. 1948.
Demokrati oversættes normalt med »folkets styre«. Demokratiets definition er imidlertid mere kompleks. Det er en regeringsform; det er også en idé, der understreger statens samfundspolitiske og retlige organisation; det kan betragtes som en ideologi; det fremtræder i form af mange forskellige modeller både i praksis og i teorien – alt i alt omfatter det utallige forskellige betydninger. I sin kerne er demokrati imidlertid tæt forbundet med menneskerettighedsprincipperne og kan ikke fungere uden at sikre fuld respekt for og beskyttelse af den menneskelige værdighed. Ud over deltagelse og repræsentation handler det også om inklusion – forstået som retten til at være fuldt ud inkluderet i det samfundsmæssige liv i ens lokalsamfund, region eller stat.
I hvor høj grad den enkelte borger udøver retten til at blive inkluderet og til at deltage, er op til borgeren selv, men retten kan ikke nægtes. Sammen med inklusion udgør begrebet pluralisme kernen i demokratisk regeringsførelse. Pluralisme betyder at overvinde »anderledeshed« og bekræfte, at mennesker med forskellige livserfaringer kan leve sammen i værdighed under retsstatsprincippet, hvor mangfoldighed ses som en kilde til styrke og modstandsdygtighed. I bund og grund kan ingen, der har en berettiget ret til statsborgerskab eller andre former for lovligt ophold, nægtes inklusion og menneskelig værdighed. Dette er demokratiets lakmusprøve.
Hvad kendetegner et demokrati?
Det er svært at måle, hvor demokratisk et samfund er. Der findes dog en række centrale elementer, som bredt anerkendes som grundlaget for ethvert demokratisk samfund.
GRUNDLAG
1. Ligestilling: Ligestillingsprincippet betyder, at alle mennesker er født lige og derfor bør have lige muligheder og deltagelse i samfundets politiske liv samt ligebehandling for loven. Dette omfatter også social og økonomisk ligestilling mellem kvinder og mænd.
2.Forpligtelse til menneskerettigheder: At anerkende, at »alle mennesker er født lige og frie i værdighed og rettigheder«, er grundlaget for et velfungerende demokratisk samfund, der sikrer respekt, beskyttelse og opfyldelse af alle menneskerettigheder for at give sine borgere et liv frit for frygt ogfrit for nød. Med hensyn til demokrati bør der lægges særlig vægt på de rettigheder, der er afgørende for borgerdeltagelse, såsom forsamlingsfrihed, ytringsfrihed samt tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed. Alligevel kan borgerlige og politiske rettigheder alene ikke garantere fred og menneskelig sikkerhed. Kun hvis de grundlæggende økonomiske, sociale og kulturelle behov ligeledes tages i betragtning, kan der skabes et gunstigt miljø for demokrati.
3. Retsstatsprincippet og retfærdig rettergang: Demokratiet har til formål at forhindre, at en enkelt person eller en lille gruppe hersker over folket på vilkårlig vis. Retsstatsprincippet sikrer, at en stat har en selvstændig retsorden, der garanterer lighed for loven, begrænser de offentlige myndigheders magt og sikrer lige adgang til et uafhængigt og retfærdigt retsvæsen.
DELTAGELSE
4. Flertalsstyre og mindretalsrettigheder: Selvom demokrati pr. definition er folkets styre, er det i virkeligheden flertallets styre. Dette indebærer også en forpligtelse for flertallet til at tage hensyn til mindretalsgruppers rettigheder og forskellige behov. I hvilket omfang denne forpligtelse opfyldes, er en indikator for yderligere styrkelse af de demokratiske værdier i et samfund.
5. Deltagelse: Demokrati er meningsløst uden deltagelse. Deltagelse i samfunds- og politiske anliggender er en forudsætning for opbygningen af et demokratisk system. Demokrati kræver deltagelse, hvilket i sig selv er et bredere begreb, der ikke kun har stærke politiske implikationer, men også sociale og økonomiske. Deltagelse alene er dog ingen garanti for demokratiets eksistens og varighed.
6.Politisk pluralisme: Traditionelt er det de politiske partiers opgave at samle mangfoldigheden af idéer og meninger og repræsentere dem i den offentlige debat. Kun politisk pluralisme kan sikre strukturer, der er fleksible nok til at tilpasse sig skiftende behov, men som samtidig forbliver et stabilt grundlag for demokratisk regeringsførelse. Politisk frihed kan imidlertid også misbruges til at sprede idéer, der opildner til had eller provokerer til vold og dermed udgør en trussel mod det demokratiske samfund og den demokratiske orden. Udfordringen består i at håndtere sådanne tendenser på demokratisk vis uden at krænke det generelle princip om ytringsfrihed, samtidig med at samfundets interesser som helhed beskyttes. I et vist omfang er demokratier imidlertid også nødt til at beskytte sig selv (dette betegnes ofte som princippet om »militant demokrati«).
7. Frie og retfærdige valg: Valg betragtes generelt som demokratiets mest grundlæggende og unikke kendetegn. Ingen anden regeringsform overlader beslutningen om det politiske lederskab til dem, der primært berøres af regeringssystemet – nemlig befolkningen. Ved valg kan de give udtryk for deres ønske om forandring såvel som deres tilslutning til den nuværende politik og deltage i en løbende evalueringsproces. Historien har imidlertid vist, at svaret på spørgsmålet om, hvem der præcist bør have ret til at deltage, ikke altid er indlysende. Selvom det generelt er uomstridt at udelukke mindreårige fra deltagelse i valgprocessen, er det stadig omdiskuteret, om stemmeretten også kan begrænses for personer, der er dømt for visse (alvorlige) forbrydelser af en domstol (en praksis, der følges af mange stater). Som allerede nævnt har kvinder i meget lang tid været udelukket fra at deltage i valg. I Appenzell-Innerrhoden, en del af Schweiz (et land, der er kendt for sine højt udviklede demokratiske strukturer), fik kvinder først stemmeret i begyndelsen af 1990’erne. Generelt er det derfor afgørende at sikre, at stemmeretten garanteres uden urimelige begrænsninger, og at valgene er frie, lige, hemmelige, direkte og baseret på almindelig valgret.
ANSVARLIGHED
8. Magtadskillelse: Magtadskillelsen, der blev introduceret som begreb af John Locke („Two Treatises of Government“ 1690) og videreudviklet af Charles de Montesquieu („De l’esprit des lois“ – „Lovgivningens ånd“ 1748), var oprindeligt rettet mod den absolutistiske stats altomfattende magt. I dag er det et grundlæggende princip i det moderne demokrati. Ifølge dette princip er statsmagten opdelt i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, som, selvom de fungerer uafhængigt af hinanden, er ansvarlige over for hinanden og over for befolkningen. Dette system med indbyrdes kontrol og balance sikrer tilstrækkelige kontrolmekanismer og forhindrer dermed misbrug af statsmagten.
9. Gennemsigtighed og ansvarlighed i den offentlige forvaltning: Gennemsigtighed betyder, at regeringer og offentlige institutioner arbejder åbent, så borgerne har adgang til oplysninger om, hvordan beslutninger træffes, og hvordan offentlige ressourcer anvendes. Ansvarlighed betyder, at offentlige embedsmænd er ansvarlige for deres handlinger og kan stilles til regnskab, undersøges eller sanktioneres, hvis de misbruger deres magt eller undlader at opfylde deres pligter.
10. Frie, uafhængige og pluralistiske medier: Et demokratisk samfund er afhængigt af medier, der frit kan rapportere, undersøge spørgsmål af almen interesse og præsentere en mangfoldighed af meninger uden censur eller politisk indblanding. Uafhængige og pluralistiske medier bidrager til at informere borgerne, fremme den offentlige debat og stille regeringer og andre magtfulde aktører til regnskab.
Det er svært at måle, hvor demokratisk et samfund er. Der findes dog en række centrale elementer, som bredt anerkendes som grundlaget for ethvert demokratisk samfund.
GRUNDLAG
1. Ligestilling: Ligestillingsprincippet betyder, at alle mennesker er født lige og derfor bør have lige muligheder og deltagelse i samfundets politiske liv samt ligebehandling for loven. Dette omfatter også social og økonomisk ligestilling mellem kvinder og mænd.
2.Forpligtelse til menneskerettigheder: At anerkende, at »alle mennesker er født lige og frie i værdighed og rettigheder«, er grundlaget for et velfungerende demokratisk samfund, der sikrer respekt, beskyttelse og opfyldelse af alle menneskerettigheder for at give sine borgere et liv frit for frygt ogfrit for nød. Med hensyn til demokrati bør der lægges særlig vægt på de rettigheder, der er afgørende for borgerdeltagelse, såsom forsamlingsfrihed, ytringsfrihed samt tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed. Alligevel kan borgerlige og politiske rettigheder alene ikke garantere fred og menneskelig sikkerhed. Kun hvis de grundlæggende økonomiske, sociale og kulturelle behov ligeledes tages i betragtning, kan der skabes et gunstigt miljø for demokrati.
3. Retsstatsprincippet og retfærdig rettergang: Demokratiet har til formål at forhindre, at en enkelt person eller en lille gruppe hersker over folket på vilkårlig vis. Retsstatsprincippet sikrer, at en stat har en selvstændig retsorden, der garanterer lighed for loven, begrænser de offentlige myndigheders magt og sikrer lige adgang til et uafhængigt og retfærdigt retsvæsen.
DELTAGELSE
4. Flertalsstyre og mindretalsrettigheder: Selvom demokrati pr. definition er folkets styre, er det i virkeligheden flertallets styre. Dette indebærer også en forpligtelse for flertallet til at tage hensyn til mindretalsgruppers rettigheder og forskellige behov. I hvilket omfang denne forpligtelse opfyldes, er en indikator for yderligere styrkelse af de demokratiske værdier i et samfund.
5. Deltagelse: Demokrati er meningsløst uden deltagelse. Deltagelse i samfunds- og politiske anliggender er en forudsætning for opbygningen af et demokratisk system. Demokrati kræver deltagelse, hvilket i sig selv er et bredere begreb, der ikke kun har stærke politiske implikationer, men også sociale og økonomiske. Deltagelse alene er dog ingen garanti for demokratiets eksistens og varighed.
6.Politisk pluralisme: Traditionelt er det de politiske partiers opgave at samle mangfoldigheden af idéer og meninger og repræsentere dem i den offentlige debat. Kun politisk pluralisme kan sikre strukturer, der er fleksible nok til at tilpasse sig skiftende behov, men som samtidig forbliver et stabilt grundlag for demokratisk regeringsførelse. Politisk frihed kan imidlertid også misbruges til at sprede idéer, der opildner til had eller provokerer til vold og dermed udgør en trussel mod det demokratiske samfund og den demokratiske orden. Udfordringen består i at håndtere sådanne tendenser på demokratisk vis uden at krænke det generelle princip om ytringsfrihed, samtidig med at samfundets interesser som helhed beskyttes. I et vist omfang er demokratier imidlertid også nødt til at beskytte sig selv (dette betegnes ofte som princippet om »militant demokrati«).
7. Frie og retfærdige valg: Valg betragtes generelt som demokratiets mest grundlæggende og unikke kendetegn. Ingen anden regeringsform overlader beslutningen om det politiske lederskab til dem, der primært berøres af regeringssystemet – nemlig befolkningen. Ved valg kan de give udtryk for deres ønske om forandring såvel som deres tilslutning til den nuværende politik og deltage i en løbende evalueringsproces. Historien har imidlertid vist, at svaret på spørgsmålet om, hvem der præcist bør have ret til at deltage, ikke altid er indlysende. Selvom det generelt er uomstridt at udelukke mindreårige fra deltagelse i valgprocessen, er det stadig omdiskuteret, om stemmeretten også kan begrænses for personer, der er dømt for visse (alvorlige) forbrydelser af en domstol (en praksis, der følges af mange stater). Som allerede nævnt har kvinder i meget lang tid været udelukket fra at deltage i valg. I Appenzell-Innerrhoden, en del af Schweiz (et land, der er kendt for sine højt udviklede demokratiske strukturer), fik kvinder først stemmeret i begyndelsen af 1990’erne. Generelt er det derfor afgørende at sikre, at stemmeretten garanteres uden urimelige begrænsninger, og at valgene er frie, lige, hemmelige, direkte og baseret på almindelig valgret.
ANSVARLIGHED
8. Magtadskillelse: Magtadskillelsen, der blev introduceret som begreb af John Locke („Two Treatises of Government“ 1690) og videreudviklet af Charles de Montesquieu („De l’esprit des lois“ – „Lovgivningens ånd“ 1748), var oprindeligt rettet mod den absolutistiske stats altomfattende magt. I dag er det et grundlæggende princip i det moderne demokrati. Ifølge dette princip er statsmagten opdelt i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, som, selvom de fungerer uafhængigt af hinanden, er ansvarlige over for hinanden og over for befolkningen. Dette system med indbyrdes kontrol og balance sikrer tilstrækkelige kontrolmekanismer og forhindrer dermed misbrug af statsmagten.
9. Gennemsigtighed og ansvarlighed i den offentlige forvaltning: Gennemsigtighed betyder, at regeringer og offentlige institutioner arbejder åbent, så borgerne har adgang til oplysninger om, hvordan beslutninger træffes, og hvordan offentlige ressourcer anvendes. Ansvarlighed betyder, at offentlige embedsmænd er ansvarlige for deres handlinger og kan stilles til regnskab, undersøges eller sanktioneres, hvis de misbruger deres magt eller undlader at opfylde deres pligter.
10. Frie, uafhængige og pluralistiske medier: Et demokratisk samfund er afhængigt af medier, der frit kan rapportere, undersøge spørgsmål af almen interesse og præsentere en mangfoldighed af meninger uden censur eller politisk indblanding. Uafhængige og pluralistiske medier bidrager til at informere borgerne, fremme den offentlige debat og stille regeringer og andre magtfulde aktører til regnskab.
Hvorfor demokrati er vigtigt
Demokrati giver mennesker mulighed for at være med til at forme de samfund, de lever i. Det skaber fredelige måder at løse uenigheder på, beskytter den enkeltes rettigheder, fremmer ansvarlighed og giver plads til, at forskellige meninger kan komme til udtryk. Selvom de demokratiske systemer kan variere rundt om i verden, bygger de alle på aktiv deltagelse, gensidig respekt og et fælles engagement i det fælles bedste.
Demokrati i hverdagen
Mange tror ofte, at demokrati kun findes i parlamenter og ved valg.
Men demokratiske værdier udleves hver dag, når vi:
Kilder:
https://www.coe.int/en/web/compass/democracy
https://www.venice.coe.int/webforms/documents/default.aspx?pdffile=CDL-UD(2010)003-e
Demokrati giver mennesker mulighed for at være med til at forme de samfund, de lever i. Det skaber fredelige måder at løse uenigheder på, beskytter den enkeltes rettigheder, fremmer ansvarlighed og giver plads til, at forskellige meninger kan komme til udtryk. Selvom de demokratiske systemer kan variere rundt om i verden, bygger de alle på aktiv deltagelse, gensidig respekt og et fælles engagement i det fælles bedste.
Demokrati i hverdagen
Mange tror ofte, at demokrati kun findes i parlamenter og ved valg.
Men demokratiske værdier udleves hver dag, når vi:
- lytter til forskellige meninger;
- deltager i samfundslivet;
- respekterer andres rettigheder;
- løser uenigheder på fredelig vis;
- engagerer os som frivillige eller bidrager til lokale initiativer;
- træffer velovervejede beslutninger;
- stiller offentlige institutioner til ansvar.
Kilder:
https://www.coe.int/en/web/compass/democracy
https://www.venice.coe.int/webforms/documents/default.aspx?pdffile=CDL-UD(2010)003-e
|
|
|
