HUN = HAN
Ligestilling mellem kønnene er mere end en grundlæggende menneskerettighed.
Kvinder har ret til at leve med værdighed og i frihed fra nød, frygt og vold. Ligestilling mellem kønnene er også en forudsætning for at fremme udvikling og reducere fattigdom: Styrkede kvinder bidrager til sundhed og produktivitet i hele lokalsamfund og samfund, og de forbedrer udsigterne for den næste generation.
Kvinder og mænd skal have lige muligheder, valg, evner, magt og viden som ligeværdige borgere. At udstyre piger og drenge, kvinder og mænd med viden, værdier, holdninger og færdigheder til at tackle kønsforskelle er en forudsætning for at opbygge en bæredygtig fremtid for alle. På trods af solid dokumentation for, at kvinders indflydelse er afgørende for at reducere fattigdom, fremme udvikling og tackle verdens mest presserende udfordringer, er ligestilling mellem kønnene stadig et uopfyldt løfte.
De roller, som mænd og kvinder spiller i samfundet, er ikke biologisk bestemt. De er socialt bestemte, skiftende og foranderlig. Selv om de af deres fortalere kan begrundes med, at de er påkrævet af kultur eller religion, varierer disse roller meget fra sted til sted og udvikler sig over tid. Indsatsen for at fremme kvinders empowerment bør sikre, at kulturelle hensyn respekteres, samtidig med at kvinders og pigers rettigheder opretholdes.
Effektiv fremme af ligestilling mellem kønnene kræver også anerkendelse af, at kvinder er forskellige i de roller, de spiller, såvel som i alder, social status, geografisk placering og uddannelsesniveau. Realiteterne i deres liv og de valg, de har til rådighed, varierer meget.
FN's mål for bæredygtig udvikling nr. 5 Delmål:
5.1 Afslut alle former for diskrimination mod alle kvinder og piger overalt
5.2 Afskaf alle former for vold mod alle kvinder og piger i den offentlige og private sfære, herunder menneskehandel og seksuel og anden form for udnyttelse.
5.3 Afskaffe alle skadelige praksisser, såsom børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber samt kvindelig kønslemlæstelse.
5.4 Anerkende og værdsætte ulønnet omsorgs- og husarbejde gennem offentlige tjenester, infrastruktur og sociale beskyttelsespolitikker og fremme af delt ansvar i husholdningen og familien, som det er passende på nationalt plan.
5.5 Sikre kvinders fulde og effektive deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer af beslutningstagning i det politiske, økonomiske og offentlige liv.
5.6 Sikre universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder som aftalt i overensstemmelse med handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling og Beijing-handlingsplanen og slutdokumenterne fra deres revisionskonferencer.
Kvinder har ret til at leve med værdighed og i frihed fra nød, frygt og vold. Ligestilling mellem kønnene er også en forudsætning for at fremme udvikling og reducere fattigdom: Styrkede kvinder bidrager til sundhed og produktivitet i hele lokalsamfund og samfund, og de forbedrer udsigterne for den næste generation.
Kvinder og mænd skal have lige muligheder, valg, evner, magt og viden som ligeværdige borgere. At udstyre piger og drenge, kvinder og mænd med viden, værdier, holdninger og færdigheder til at tackle kønsforskelle er en forudsætning for at opbygge en bæredygtig fremtid for alle. På trods af solid dokumentation for, at kvinders indflydelse er afgørende for at reducere fattigdom, fremme udvikling og tackle verdens mest presserende udfordringer, er ligestilling mellem kønnene stadig et uopfyldt løfte.
De roller, som mænd og kvinder spiller i samfundet, er ikke biologisk bestemt. De er socialt bestemte, skiftende og foranderlig. Selv om de af deres fortalere kan begrundes med, at de er påkrævet af kultur eller religion, varierer disse roller meget fra sted til sted og udvikler sig over tid. Indsatsen for at fremme kvinders empowerment bør sikre, at kulturelle hensyn respekteres, samtidig med at kvinders og pigers rettigheder opretholdes.
Effektiv fremme af ligestilling mellem kønnene kræver også anerkendelse af, at kvinder er forskellige i de roller, de spiller, såvel som i alder, social status, geografisk placering og uddannelsesniveau. Realiteterne i deres liv og de valg, de har til rådighed, varierer meget.
FN's mål for bæredygtig udvikling nr. 5 Delmål:
5.1 Afslut alle former for diskrimination mod alle kvinder og piger overalt
5.2 Afskaf alle former for vold mod alle kvinder og piger i den offentlige og private sfære, herunder menneskehandel og seksuel og anden form for udnyttelse.
5.3 Afskaffe alle skadelige praksisser, såsom børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber samt kvindelig kønslemlæstelse.
5.4 Anerkende og værdsætte ulønnet omsorgs- og husarbejde gennem offentlige tjenester, infrastruktur og sociale beskyttelsespolitikker og fremme af delt ansvar i husholdningen og familien, som det er passende på nationalt plan.
5.5 Sikre kvinders fulde og effektive deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer af beslutningstagning i det politiske, økonomiske og offentlige liv.
5.6 Sikre universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder som aftalt i overensstemmelse med handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling og Beijing-handlingsplanen og slutdokumenterne fra deres revisionskonferencer.
Kvinder har længe måttet kæmpe for deres anerkendelse som fuldgyldige mennesker og deres grundlæggende menneskerettigheder, og desværre er kampen ikke slut endnu. Selv om kvinders situation er blevet forbedret på mange måder næsten globalt, er der stadig samfundsmæssige faktorer, der forhindrer en fuld og øjeblikkelig gennemførelse af menneskerettighederne for kvinder over hele verden. Det 20. århundrede har budt på mange forbedringer, men også mange tilbageslag, og selv i tider med fred og fremgang fik kvinder og deres menneskerettigheder ikke særlig opmærksomhed, og i lang tid var der heller ingen, der protesterede mod en sådan politik. Ikke desto mindre kan man i alle historiske perioder finde heltinder, som kæmpede for deres og andre kvinders rettigheder, med våben eller med ord. Eleanor Roosevelt insisterede f.eks. på, at "alle mennesker er lige" skulle bruges i stedet for "alle mænd er brødre" i artikel 1 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder (UDHR), da den blev udarbejdet i 1948.
Diskrimination mod kvinder defineres i artikel 1 i Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) som "enhver sondring, udelukkelse eller begrænsning på grund af køn, som har den virkning eller det formål at forringe eller ophæve kvinders anerkendelse, nydelse eller udøvelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige eller ethvert andet område, uanset deres civilstand og på grundlag af ligestilling mellem mænd og kvinder."
Diskrimination mod kvinder defineres i artikel 1 i Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) som "enhver sondring, udelukkelse eller begrænsning på grund af køn, som har den virkning eller det formål at forringe eller ophæve kvinders anerkendelse, nydelse eller udøvelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige eller ethvert andet område, uanset deres civilstand og på grundlag af ligestilling mellem mænd og kvinder."
INTERKULTURELT PERSPEKTIV OG KONTROVERSIELLE EMNER
Begrebet universalitet er af central betydning for menneskerettighederne, men især uundværligt, når det drejer sig om kvinders rettigheder. Kulturel mangfoldighed bruges alt for ofte som en undskyldning eller en hindring for den fulde gennemførelse af kvinders menneskerettigheder. Det dokument, der blev vedtaget på Verdenskonferencen om Menneskerettigheder i Wien i 1993, er et vigtigt resultat for kvinder, da det understreger, at "alle menneskerettigheder er universelle, udelelige og indbyrdes afhængige og forbundne. [...] Mens betydningen af nationale og regionale særpræg og forskellige historiske, kulturelle og religiøse baggrunde skal tages i betragtning, er det staternes pligt, uanset deres politiske, økonomiske og kulturelle systemer, at fremme og beskytte alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder." På trods af den udbredte opfattelse af universalitet er mange områder af kvinders daglige liv stadig kilde til kontroverser. I nogle religioner og traditioner nyder kvinder ikke samme behandling som mænd. Nægtelse af lige adgang til uddannelse og beskæftigelse samt åbenlys udelukkelse fra politisk beslutningstagning betragtes som normalt. I nogle ekstreme tilfælde udgør disse politikker og opfattelser endda en trussel mod kvinders personlige sikkerhed og ret til liv.
I 2002 blev en ung nigeriansk kvinde dømt til døden ved stening af en Shari'a-domstol. Ifølge Amnesty International Australien var den forbrydelse, Amina Lawal angiveligt havde begået, at hun havde født et barn uden for ægteskab. Dommen udløste et internationalt ramaskrig og satte spørgsmålstegn ved, om visse kulturelle og religiøse praksisser var forenelige med menneskerettighedernes universalitet. Desværre viser nyere hændelser som sagen om Sakineh Ashtiani i Iran, hvis henrettelse blev udskudt flere gange og i sidste ende ændret til en tiårig dom efter en bølge af internationale protester i 2010 og 2011, eller sagen fra 2012 om et par i Mali, der blev idømt 100 piskeslag for at have født et barn uden at være gift, at der ikke er sket store fremskridt med hensyn til at forene religion eller tradition og kvinders rettigheder.
Begrebet universalitet er af central betydning for menneskerettighederne, men især uundværligt, når det drejer sig om kvinders rettigheder. Kulturel mangfoldighed bruges alt for ofte som en undskyldning eller en hindring for den fulde gennemførelse af kvinders menneskerettigheder. Det dokument, der blev vedtaget på Verdenskonferencen om Menneskerettigheder i Wien i 1993, er et vigtigt resultat for kvinder, da det understreger, at "alle menneskerettigheder er universelle, udelelige og indbyrdes afhængige og forbundne. [...] Mens betydningen af nationale og regionale særpræg og forskellige historiske, kulturelle og religiøse baggrunde skal tages i betragtning, er det staternes pligt, uanset deres politiske, økonomiske og kulturelle systemer, at fremme og beskytte alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder." På trods af den udbredte opfattelse af universalitet er mange områder af kvinders daglige liv stadig kilde til kontroverser. I nogle religioner og traditioner nyder kvinder ikke samme behandling som mænd. Nægtelse af lige adgang til uddannelse og beskæftigelse samt åbenlys udelukkelse fra politisk beslutningstagning betragtes som normalt. I nogle ekstreme tilfælde udgør disse politikker og opfattelser endda en trussel mod kvinders personlige sikkerhed og ret til liv.
I 2002 blev en ung nigeriansk kvinde dømt til døden ved stening af en Shari'a-domstol. Ifølge Amnesty International Australien var den forbrydelse, Amina Lawal angiveligt havde begået, at hun havde født et barn uden for ægteskab. Dommen udløste et internationalt ramaskrig og satte spørgsmålstegn ved, om visse kulturelle og religiøse praksisser var forenelige med menneskerettighedernes universalitet. Desværre viser nyere hændelser som sagen om Sakineh Ashtiani i Iran, hvis henrettelse blev udskudt flere gange og i sidste ende ændret til en tiårig dom efter en bølge af internationale protester i 2010 og 2011, eller sagen fra 2012 om et par i Mali, der blev idømt 100 piskeslag for at have født et barn uden at være gift, at der ikke er sket store fremskridt med hensyn til at forene religion eller tradition og kvinders rettigheder.
Lønforskelle mellem kønnene
Samlet set tjener kvinder i gennemsnit mindre end mænd pr. time. Denne lønforskel mellem kønnene ligger på 13,0 % for EU27 i 2020 og er kun faldet med 2,8 procentpoint siden 2010. Flere faktorer bidrager til denne forskel: kvinders forskellige arbejdsmønstre, ofte i forbindelse med deres karriereafbrydelser eller ændringer i arbejdsmønstret for at passe et barn eller andre slægtninge; kønsopdeling i lavtlønssektorer; deltidsansættelse... Nogle kvinder får endda mindre i løn end mænd for det samme arbejde.
Bedste praksis i EU-landene
Eurostats webside om kønsstatistik
Portal til overvågning af ligestillingsstrategien
Bedste praksis i EU-landene
- Social dialog, måleværktøjer og incitamenter til bevidstgørelse i EU-landene for at fremme ligeløn mellem kønnene:
- Hvordan lønforskellen mellem kønnene måles i EU, og hvilke love og initiativer der er på plads for at stoppe diskriminationen: EU's indsats for ligeløn
- Ligelønsdag
- EU's og medlemsstaternes bevidstgørelsestiltag for at fremme ligeløn: Situationen for lønforskelle mellem kønnene i EU
- Årsager til lønforskelle mellem kønnene i EU og lønforskelle i forskellige EU-lande: Værktøjer og tiltag for mere ligestilling mellem kønnene
- Identificering af kønsdiskrimination i løn gennem lønberegnere, revisionssystemer og indkomstrapporter:
Eurostats webside om kønsstatistik
Portal til overvågning af ligestillingsstrategien
Kønssegregering på arbejdsmarkedet
Den ulige koncentration af kvinder og mænd i forskellige sektorer af arbejdsmarkedet er et vedvarende problem i EU. 3 ud af 10 kvinder arbejder inden for uddannelse, sundhed og socialt arbejde (8 % af mændene), som traditionelt er lavtlønnede sektorer. På den anden side er næsten en tredjedel af mændene ansat inden for videnskab, teknologi, ingeniørarbejde og matematik (7 % af kvinderne), som er højtlønnede sektorer.
Find flere statistikker om kønssegregering.
Find flere statistikker om kønssegregering.
Kønsstereotyper
Kønsstereotyper i alle livets sfærer har stor indflydelse på folks valg af arbejde, og hvordan de kan kombinere det med privatlivet. De ligger til grund for den erhvervsmæssige, sektorielle, tidsmæssige og hierarkiske adskillelse mellem kvinder og mænd.
Kønsstereotyper relateret til fordelingen af omsorgsansvar viser sig normalt at være skadelige
for kvinder og deres karriereveje. Kvinder vælger oftere deltidsarbejde, hvilket har konsekvenser for deres livslange indkomst, herunder pension, og for deres karrieremuligheder. Ligeledes forhindrer stereotype maskulinitetsnormer mænd i at deltage fuldt ud i forældreskabet og i omsorgsarbejdet i bredere forstand.
Vi er nødt til at opbygge et fremtidigt Europa, hvor piger og drenge frit kan vælge uddannelse og erhverv.
Kønsstereotyper relateret til fordelingen af omsorgsansvar viser sig normalt at være skadelige
for kvinder og deres karriereveje. Kvinder vælger oftere deltidsarbejde, hvilket har konsekvenser for deres livslange indkomst, herunder pension, og for deres karrieremuligheder. Ligeledes forhindrer stereotype maskulinitetsnormer mænd i at deltage fuldt ud i forældreskabet og i omsorgsarbejdet i bredere forstand.
Vi er nødt til at opbygge et fremtidigt Europa, hvor piger og drenge frit kan vælge uddannelse og erhverv.
|
|
|
Styrkelse af kvinder
På trods af mange internationale aftaler, der bekræfter kvinders menneskerettigheder, er det stadig langt mere sandsynligt, at kvinder og piger er fattige og analfabeter end mænd. De har mindre adgang til ejendomsret, kredit, uddannelse og beskæftigelse. De er langt mindre tilbøjelige end mænd til at være politisk aktive og langt mere tilbøjelige til at være ofre for vold i hjemmet.
Ligestilling mellem kønnene opnås først, når kvinder og mænd har de samme muligheder, rettigheder og forpligtelser på alle livets områder. Det betyder, at magt og indflydelse skal fordeles ligeligt, og at der skal være lige muligheder for økonomisk uafhængighed, uddannelse og realisering af personlige ambitioner.
Ligestilling mellem kønnene kræver empowerment af kvinder med fokus på at identificere og håndtere magtubalancer og give kvinder mere autonomi til at styre deres eget liv. Når kvinder styrkes, får hele samfundet gavn af det, og disse fordele har ofte en afsmittende effekt på fremtidige generationer.
Vigtige spørgsmål
Erfaringen har vist, at ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse kræver strategiske tiltag på alle niveauer af programmeringen og den politiske beslutningsproces. Ud over de forskellige former for kønsbaseret vold og skadelig praksis, der er nævnt ovenfor, omfatter nøglespørgsmålene:
Vold mod kvinder
Ligestilling mellem kønnene opnås først, når kvinder og mænd har de samme muligheder, rettigheder og forpligtelser på alle livets områder. Det betyder, at magt og indflydelse skal fordeles ligeligt, og at der skal være lige muligheder for økonomisk uafhængighed, uddannelse og realisering af personlige ambitioner.
Ligestilling mellem kønnene kræver empowerment af kvinder med fokus på at identificere og håndtere magtubalancer og give kvinder mere autonomi til at styre deres eget liv. Når kvinder styrkes, får hele samfundet gavn af det, og disse fordele har ofte en afsmittende effekt på fremtidige generationer.
Vigtige spørgsmål
Erfaringen har vist, at ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse kræver strategiske tiltag på alle niveauer af programmeringen og den politiske beslutningsproces. Ud over de forskellige former for kønsbaseret vold og skadelig praksis, der er nævnt ovenfor, omfatter nøglespørgsmålene:
- Reproduktiv sundhed: Kvinders evne til at kontrollere deres egen fertilitet er grundlæggende for kvinders empowerment og ligestilling. Når en kvinde kan planlægge sin familie, kan hun planlægge resten af sit liv. Beskyttelse og fremme af kvinders reproduktive rettigheder - herunder retten til at bestemme antallet af børn, hvornår de skal fødes, og hvor de skal fødes - er afgørende for at sikre kvinders og pigers frihed til at deltage fuldt ud og på lige fod i samfundet.
- Desuden er kvinder af både fysiologiske og sociale årsager mere sårbare end mænd over for reproduktive sundhedsproblemer. Samlet set er komplikationer i forbindelse med graviditet eller fødsel en af de vigtigste dødsårsager for kvinder i den fødedygtige alder. I 2017 døde omkring 295.000 kvinder af årsager, der kunne forebygges, og som var relateret til graviditet og fødsel. Manglende information, tjenester og betingelser for at hjælpe kvinder med at beskytte deres reproduktive sundhed udgør kønsbaseret diskrimination og er en krænkelse af kvinders ret til sundhed og liv.
- Økonomisk empowerment: Fattigdom er ikke kønsneutral: På verdensplan er der større sandsynlighed for, at kvinder er fattige end mænd. De økonomiske forskelle består til dels, fordi kvinder har ulige adgang til og kontrol over økonomiske ressourcer, og en stor del af det ulønnede arbejde i familier og samfund falder på kvinders skuldre.
- Uddannelsesmæssig selvstændighed: Omkring to tredjedele af verdens voksne analfabeter er kvinder. Mangel på uddannelse begrænser i høj grad kvinders adgang til information og muligheder. Omvendt er det en fordel for både enkeltpersoner og fremtidige generationer at øge kvinders og pigers uddannelsesniveau. Højere uddannelsesniveauer for kvinder er stærkt forbundet med lavere spædbarnsdødelighed og lavere fertilitet samt bedre resultater for deres børn.
- Politisk bemyndigelse: Ligestilling mellem kønnene kan ikke opnås uden opbakning fra og håndhævelse af institutioner. Men alt for mange sociale og juridiske institutioner giver stadig ikke kvinder ligestilling i forhold til grundlæggende juridiske rettigheder og menneskerettigheder, i forhold til adgang til eller kontrol over ressourcer, i forhold til beskæftigelse eller indtjening eller i forhold til social eller politisk deltagelse. Og mænd sidder fortsat på de fleste politiske og juridiske magtpositioner; globalt set er mindre end en fjerdedel af parlamentarikerne kvinder, og andelen er endnu mindre i den arabiske region.
Vold mod kvinder
- Fakta og tal: Afslutning af vold mod kvinder
- TI MÅDER AT FOREBYGGE VOLD MOD KVINDER OG PIGER PÅ
- GØR INVESTERINGER I VOLDSFOREBYGGELSE TIL EN PRIORITET
- FINANSIERING AF KVINDEORGANISATIONER FOR AT FOREBYGGE VOLD
- SKAB SIKRE DIGITALE RUM
- Trolling, stalking, doxing og andre former for vold mod kvinder i den digitale tidsalder
Kvinder i STEM-studier og -karrierer
Europa-Kommissionens undersøgelse »She Figures« (2021) bekræfter, at der er færre kvinder i den digitale sektor:
FREYR INSTITUT støtter EU's tiltag på dette område:
Europa-Kommissionens undersøgelse »She Figures« (2021) bekræfter, at der er færre kvinder i den digitale sektor:
- kvinder udgør kun 20 % af de IKT-uddannede, og kun 17 % har job i teknologisektoren
- Kvinder udgør kun 24 % af de selvstændige inden for tekniske erhverv, såsom videnskab, ingeniørarbejde eller IKT.
- Tempoet i forandringerne er ikke lovende:
- Andelen af kvinder i IKT-job i Den Europæiske Union (EU) steg kun med 0,5 % mellem 2012 og 2016 (Kilde: Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder: Women and men in ICT: a chance for better work-life balance, 2018)
- kvindelige forskere og ingeniører i EU's medlemsstater fra 39 % i 2011 til 41 % i 2020.
FREYR INSTITUT støtter EU's tiltag på dette område:
- online læringsplatform Girls Go Circular (administreret af EIT RawMaterials, et videns- og innovationsfællesskab under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi)
- E-STEAM*-festivaler for piger og kvinder i forskellige EU-medlemsstater for at forbedre de digitale og iværksættermæssige kompetencer blandt piger og kvinder og øge deres selvtillid til at bruge dem kreativt til at spotte muligheder, innovere og skabe værdi for samfundet
- at deltage i Erasmus+ og Horizon Europe-finansierede projekter om piger og kvinder i STEM-uddannelser.
- god praksis: Alliancer mellem europæiske universiteter
Source: The Economist
https://www.economist.com/graphic-detail/2019/06/05/the-world-is-a-long-way-from-meeting-its-gender-equality-target
Ressourcer:
- Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) og den valgfrie protokol. »Kvindernes lovforslag om rettigheder« er en hjørnesten i alle UN Womens programmer. Mere end 185 lande er parter i konventionen.
- Værktøjskasse til ligestilling, UNHCR
- The Economist - Verden er langt fra at nå sit mål om ligestilling mellem kønnene
|
|
|
|
Links:
- UN Women
- He for She campaign
- United Secretary-General Campaign UNiTE to End Violence Against Women
- Every Woman Every Child Initiative
- Spotlight Initiative
- United Nations Children’s Fund (UNICEF)
- UN Population Fund: Gender equality
- UN Population Fund: Female genital mutilation
- UN Population Fund: Child marriage
- UN Population Fund: Engaging men & boys
- UN Population Fund: Gender-based violence
- World Health Organization (WHO)
- UN Office of the High Commissioner for Human Rights
- UN High Commissioner for Refugees (UNHCR)
- UN Education, Scientific and Cultural Organisation (UNESCO)
- UN Department of Economic and Social Affairs, Gender Statistics
- European Gender Equality Institute
- UN Women - Resources: Over 2,600 learning and research materials
- UN Women Training Centre: online courses
