Falske nyheder. Konspirationsteorier. Fejlinformation og desinformation. Phishing
93% af EU's befolkning bruger internet |
70 % af europæerne støder jævnligt på falske nyheder |
Troen på, at visse begivenheder eller situationer i al hemmelighed bliver manipuleret bag kulisserne af stærke kræfter med negative hensigter.
Hvorfor blomstrer de?
- For nogle mennesker fremstår de som en logisk forklaring på begivenheder eller situationer, som er svære at forstå, og som giver en falsk følelse af kontrol og handlekraft.
Dette behov for klarhed øges i tider med usikkerhed som COVID-19-pandemien og krige. Hvordan slår de rod?
- De starter som en mistanke: hvem drager fordel af begivenheden eller situationen og identificerer dermed de sammensvorne. Alle "beviser" tvinges derefter til at passe til teorien.
- Når de først har slået rod, kan konspirationsteorier vokse hurtigt: Enhver person, der forsøger at modbevise dem, bliver betragtet som en del af sammensværgelsen eller uniformeret
Hvorfor spredes de?
- De fleste tror, at de er sande.
- Nogle ønsker at provokere, manipulere eller ramme folk af politiske eller økonomiske årsager.
- Hvordan genkender man dem?
- De giver vildledende forklaringer på begivenheder eller situationer, som regel med vilje.
- De omfatter fakta eller oplysninger, som er reelle, men præsenteret på en forvrænget måde.
- De henviser ofte til en magtfuld gruppe eller et netværk, som har orkestreret i hemmelighed for deres egne interesser eller for at skabe en negativ indvirkning på nogle handlinger
- Afviser traditionelle eller almindelige forklaringer på begivenheder eller situationer
- Ser bort fra videnskabelige beviser, som viser, at deres teorier er forkerte
- Påstår at være bragt til tavshed af officielle kilder (f.eks. regeringer, internationale institutioner)
- Beviser til støtte for deres synspunkt:
- Fremhæve en detalje som den absolutte sandhed i deres teorier
- Bruge tilfældigheder, som mangler videnskabelig forklaring
- Bruge skandaløse titler, billeder osv.
- Fremhæve en detalje som den absolutte sandhed i deres teorier
Hvorfor blomstrer de?
- For nogle mennesker fremstår de som en logisk forklaring på begivenheder eller situationer, som er svære at forstå, og som giver en falsk følelse af kontrol og handlekraft.
Dette behov for klarhed øges i tider med usikkerhed som COVID-19-pandemien og krige. Hvordan slår de rod?
- De starter som en mistanke: hvem drager fordel af begivenheden eller situationen og identificerer dermed de sammensvorne. Alle "beviser" tvinges derefter til at passe til teorien.
- Når de først har slået rod, kan konspirationsteorier vokse hurtigt: Enhver person, der forsøger at modbevise dem, bliver betragtet som en del af sammensværgelsen eller uniformeret
Hvorfor spredes de?
- De fleste tror, at de er sande.
- Nogle ønsker at provokere, manipulere eller ramme folk af politiske eller økonomiske årsager.
HVORFOR er falske nyheder en fare?
- spredes hurtigt
- polariserer og tilskynder til ekstreme synspunkter eller meninger
- giver næring til voldelig ekstremisme, diskrimination, retfærdiggør hadforbrydelser og kan udnyttes af voldelige ekstremistiske grupper
- folk bliver mere sårbare og udsættes for følelser af angst, frygt, isolation og sårbarhed
WHAT to check |
TRUE |
FAKE |
The Author / The Speaker's authority in the matter |
|
|
The Source Is it reliable and reputable? |
|
|
The tone and style Is it balanced and fair or sensationalist and one-dimensional? |
|
|
- Stopping the spread of conspiracy theories is challenging. There is no one-size-fits-all approach. It depends on the level of exposure. People who firmly believe in conspiracy theories are extremely difficult to reach.
Level 1: Low exposure to conspiracy theories - PREBUNKING – Empowered people are more resilient- Warn people early on that conspiracy theories exist.
- Encourage rational thinking, questioning and fact-checking.
- Alert people about the arguments behind the most common COVID-19 conspiracy theories and the key traits of conspiratorial thinking – suspicion of official accounts, immunity to contrary evidence, reinterpreting random events as part of a broader pattern.
DOs:- Focus on the facts you want to communicate, not the myth you want to debunk.
- Choose your target – the author, source or logic behind the conspiracy theory.
- Always state clearly that the information is wrong, before quoting a conspiracy theory.
- Provide a fact-based alternative explanation.
- If possible, use visual aids to back your argument.
Don't focus on the conspiracy theory first.
Don't reinforce it.
Don't overwhelm with information.
Know how to take action. Stop the spread.
Check your own beliefs
We all have biases and fears, which could open the door to believing in a conspiracy theory.
Many conspiracy theorists are deeply convinced of their beliefs. Their whole life and worldview are centred around them.
When talking to somebody who firmly believes in a conspiracy theory be aware that:
If you are certain you have identified a conspiracy theory, react rather than ignore
DO NOT share the post
DO NOT share the website or blog post
Contact your local/national press council or press ombudsperson
DO NOT share the material
We all have biases and fears, which could open the door to believing in a conspiracy theory.
- Where do my fears, beliefs and values come from?
- Interview yourself: Why do I believe what I believe?
- What are my fears, beliefs and values? How do they affect my decisions and how I interact with people?
- Do I have prejudices and believe in stereotypes? Why?
- Do I feel disadvantaged? In what way?
- Do I feel the need to blame somebody else? Why?
- How do I choose my sources of information?
- Has this changed since the COVID-19 outbreak?
Many conspiracy theorists are deeply convinced of their beliefs. Their whole life and worldview are centred around them.
When talking to somebody who firmly believes in a conspiracy theory be aware that:
- Any argument challenging the conspiracy theory may be taken as proof that you are part of the conspiracy and reinforce the belief.
- They probably believe in more than one conspiracy theory.
- They will probably argue hard to defend their beliefs
- The first step to prevent conspiracy theories is to know that they exist. Be aware. Stop the spread.
- Encourage open debate and questions.
- Ask detailed questions about their theory in order to trigger self-reflection.
- Enlist trusted former conspiracy theorists who once believed the same thing.
- Be cautious and use a variety of sources around the theme.
- Don't ridicule. Try to understand why they believe what they believe.
- Show empathy. Often the person may be truly fearful and distressed.
- Go step by step. Focus on simple facts and logic instead of covering every detail.
- Don't push. Too much pressure might backfire. Leave them time to process and try again.
If you are certain you have identified a conspiracy theory, react rather than ignore
- On social media:
DO NOT share the post
- On websites and blogs:
DO NOT share the website or blog post
- On media outlets:
Contact your local/national press council or press ombudsperson
DO NOT share the material
Kilder:
- Michael Butter, medforfatter af COMPACT Guide to Conspiracy Theories
- John Cook and Stephan Lewandowsky, forfatter af The Debunking Handbook og The Conspiracy Theory Handbook
- https://www.disinfo.eu/
Fejlinformation og desinformation
Fejlinformation er falsk eller unøjagtig information, der spredes, uanset om der er en hensigt om at vildlede. Eksempler er rygter, fornærmelser og drengestreger.
Desinformation er bevidst og omfatter ondsindet indhold som fupnumre, spear phishing og propaganda. Det spreder frygt og mistænksomhed i befolkningen.
Falske nyheder er målrettet udformede, sensationelle, følelsesladede, vildledende eller helt fabrikerede oplysninger, der efterligner formen på mainstream-nyheder.
Kilder: - Misinformation og desinformation, UNHCR - her
Desinformation er bevidst og omfatter ondsindet indhold som fupnumre, spear phishing og propaganda. Det spreder frygt og mistænksomhed i befolkningen.
Falske nyheder er målrettet udformede, sensationelle, følelsesladede, vildledende eller helt fabrikerede oplysninger, der efterligner formen på mainstream-nyheder.
Kilder: - Misinformation og desinformation, UNHCR - her
Misinformation og desinformation er ikke noget nyt. De mest anvendte typer er:
1. Fabrikeret indhold: Fuldstændigt falsk indhold
2. Manipuleret indhold: Ægte information eller billeder, der er blevet forvrænget, f.eks. en sensationel overskrift eller populistisk "click bait"
3. Imposter-indhold: Efterligning af ægte kilder, f.eks. ved at bruge et etableret bureaus branding.
4. Vildledende indhold: Vildledende information, f.eks. en kommentar, der præsenteres som fakta.
5. Falsk kontekst: Faktuelt korrekt indhold kombineret med falsk kontekstuel information, f.eks. når overskriften på en artikel ikke afspejler indholdet;
6. Satire og parodi: Humoristiske, men falske historier, der udgives for at være sande. Der er ingen intention om at skade, men læserne kan blive narret;
7. Falske forbindelser: Når overskrifter, billeder eller billedtekster ikke understøtter indholdet.
8. Sponsoreret indhold: Reklame eller PR forklædt som redaktionelt indhold.
9. Propaganda: Indhold, der bruges til at styre holdninger, værdier og viden;
10. Fejl: En fejl begået af etablerede nye bureauer i deres rapportering.
Derudover har fremkomsten af kunstig intelligens (AI) skabt nye former for misinformation og desinformation. Vi kalder dette syntetiske medier for at indikere den kunstige produktion, manipulation og ændring af data og multimedier ved hjælp af automatiserede midler, især AI-algoritmer, for at vildlede eller ændre den oprindelige betydning. Der er frygt for, at syntetiske medier kan forstærke falske nyheder, sprede misinformation og mistillid til virkeligheden og automatisere kreative jobs.
"Deep Fakes" er en type syntetiske medier, hvor en person i et eksisterende billede eller en video erstattes med en andens billede. Det er ikke nyt at forfalske indhold, men deep fakes bruger kraftfulde teknikker fra maskinlæring og AI til at manipulere eller generere visuelt og lydmæssigt indhold med et stort potentiale for at bedrage. Deep Fakes har fået stor opmærksomhed for deres brug i hævnporno, fake news, hoaxes og økonomisk svindel. Industrien og regeringerne er optaget af at opdage og begrænse brugen af dem. Nogle lande har allerede et nationalt svar, eller nationale institutioner arbejder på det.
"Talesyntese" er en anden gren af syntetiske medier, der kunstigt kan producere menneskelig tale. En computer, der bruges til dette formål, kaldes en "talecomputer" eller "talesynthesizer". Syntetisk tale sammenkæder stykker af optaget tale, eller den inkorporerer en model af stemmelæberne og andre menneskelige stemmeegenskaber for at skabe en fuldstændig "syntetisk" stemme.
1. Fabrikeret indhold: Fuldstændigt falsk indhold
2. Manipuleret indhold: Ægte information eller billeder, der er blevet forvrænget, f.eks. en sensationel overskrift eller populistisk "click bait"
3. Imposter-indhold: Efterligning af ægte kilder, f.eks. ved at bruge et etableret bureaus branding.
4. Vildledende indhold: Vildledende information, f.eks. en kommentar, der præsenteres som fakta.
5. Falsk kontekst: Faktuelt korrekt indhold kombineret med falsk kontekstuel information, f.eks. når overskriften på en artikel ikke afspejler indholdet;
6. Satire og parodi: Humoristiske, men falske historier, der udgives for at være sande. Der er ingen intention om at skade, men læserne kan blive narret;
7. Falske forbindelser: Når overskrifter, billeder eller billedtekster ikke understøtter indholdet.
8. Sponsoreret indhold: Reklame eller PR forklædt som redaktionelt indhold.
9. Propaganda: Indhold, der bruges til at styre holdninger, værdier og viden;
10. Fejl: En fejl begået af etablerede nye bureauer i deres rapportering.
Derudover har fremkomsten af kunstig intelligens (AI) skabt nye former for misinformation og desinformation. Vi kalder dette syntetiske medier for at indikere den kunstige produktion, manipulation og ændring af data og multimedier ved hjælp af automatiserede midler, især AI-algoritmer, for at vildlede eller ændre den oprindelige betydning. Der er frygt for, at syntetiske medier kan forstærke falske nyheder, sprede misinformation og mistillid til virkeligheden og automatisere kreative jobs.
"Deep Fakes" er en type syntetiske medier, hvor en person i et eksisterende billede eller en video erstattes med en andens billede. Det er ikke nyt at forfalske indhold, men deep fakes bruger kraftfulde teknikker fra maskinlæring og AI til at manipulere eller generere visuelt og lydmæssigt indhold med et stort potentiale for at bedrage. Deep Fakes har fået stor opmærksomhed for deres brug i hævnporno, fake news, hoaxes og økonomisk svindel. Industrien og regeringerne er optaget af at opdage og begrænse brugen af dem. Nogle lande har allerede et nationalt svar, eller nationale institutioner arbejder på det.
"Talesyntese" er en anden gren af syntetiske medier, der kunstigt kan producere menneskelig tale. En computer, der bruges til dette formål, kaldes en "talecomputer" eller "talesynthesizer". Syntetisk tale sammenkæder stykker af optaget tale, eller den inkorporerer en model af stemmelæberne og andre menneskelige stemmeegenskaber for at skabe en fuldstændig "syntetisk" stemme.
- En Sockpuppet er en online-identitet, der bruges til at bedrage. Begrebet omfatter nu også vildledende brug af onlineidentiteter til at rose, forsvare eller støtte en person eller organisation, til at manipulere den offentlige mening eller til at omgå restriktioner, suspendering eller et direkte forbud mod et website. Forskellen mellem et pseudonym og en sockpuppet er, at sockpuppet udgiver sig for at være en uafhængig tredjepart uden tilknytning til hovedkontohaveren. Sockpuppets er uvelkomne i mange onlinefællesskaber og fora;
- Sealioning er en form for trolling eller chikane, hvor folk forfølges med vedholdende anmodninger om beviser eller gentagne spørgsmål.
- Astroturfing maskerer sponsorerne af et budskab (f.eks. politiske, religiøse, reklame- eller PR-organisationer) for at få det til at se ud, som om det kommer fra græsrodsdeltagere. Denne praksis har til formål at give organisationer troværdighed ved at tilbageholde oplysninger om deres motiver eller økonomiske forbindelser;
- Catfishing er en form for svindel, hvor en person opretter en sockpuppet eller en falsk identitet for at ramme et bestemt offer på de sociale medier. Det er almindeligt i forbindelse med romantiske svindelnumre på datingsider. Det kan ske for at opnå økonomisk gevinst, for at kompromittere et offer eller som en form for trolling eller ønskeopfyldelse.
Source : UNESCO
https://webarchive.unesco.org/20181207154048/http://www.unesco.org/new/en/communication-and-information/media-development/media-literacy/five-laws-of-mil/
| disinformation-presentation_en.pptx |
Ressourcer:
- UNESCO Media and information literate citizens: think critically, click wisely! E- book - here
- U.N. -How to Spot and Counter Misinformation - free online course by United Nations Verified - here
- Detecting Bias in the News, University of Washington - here
- UW Center for an Informed Public, University of Washington
- Council of Europe - resources on topic here
- UNESCO - Media literacy resources - here
- OECD - MISINFORMATION AND DISINFORMATION. An international effort using behavioural science to tackle the spread of misinformation -Public Governance Policy Paper. OECD, OPSI, IIU, MTFP, DITP, 2022 - here
- UK - Counter disinformation toolkit: Strategic communications to reduce the impact of mis- and disinformation - here
- Finland - Media literacy education system in finnish schools- here
- Good practice principles for public communication responses to mis- and disinformation
- See European Commission's Report on Media literacy in Europe
- Media Literacy Now - here
Internetkompetence for børn:
FAKE OFF: app udviklet af et Erasmusplus-projekt, der skaber bevidsthed om bevidst misinformation og sætter unge i stand til at identificere »falske nyheder« og undgå dem.
FAKE OFF: app udviklet af et Erasmusplus-projekt, der skaber bevidsthed om bevidst misinformation og sætter unge i stand til at identificere »falske nyheder« og undgå dem.
Praksiskodeks om desinformation
- Repræsentanter for onlineplatforme, førende sociale netværk, annoncører og reklamebranchen blev enige om et selvregulerende adfærdskodeks for at imødegå spredning af online desinformation og falske nyheder
- det blev underskrevet af onlineplatformene Facebook, Google, Youtube, Twitter, Mozilla, Microsoft, TikTok samt af annoncører og reklamebranchen
- Bilag -. Bedste praktises
Phishing
Phishing er cyberkriminalitet, hvor et eller flere mål bliver kontaktet via e-mail, telefon eller sms af en person, der udgiver sig for at være en legitim institution for at lokke folk til:
- udlevere følsomme data som f.eks. personligt identificerbare oplysninger, bank- og kreditkortoplysninger, brugernavne og adgangskoder ELLER
- klikke på et ondsindet link
- åbne en ondsindet vedhæftet fil.
Almindelige træk ved phishing-mails:
- For godt til at være sandt - Lukrative tilbud og iøjnefaldende eller opsigtsvækkende udsagn er designet til at tiltrække folks opmærksomhed med det samme. For eksempel hævder mange, at du har vundet en iPhone, et lotteri eller en anden overdådig præmie. Bare lad være med at klikke på mistænkelige e-mails. Husk, at hvis det virker for godt til at være sandt, så er det det nok også!
- Det haster - En yndlingstaktik blandt cyberkriminelle er at bede dig om at handle hurtigt, fordi supertilbuddene kun gælder i en begrænset periode. Nogle af dem vil endda fortælle dig, at du kun har et par minutter til at reagere. Når du støder på den slags e-mails, er det bedst bare at ignorere dem. Nogle gange vil de fortælle dig, at din konto vil blive suspenderet, hvis du ikke opdaterer dine personlige oplysninger med det samme. De fleste pålidelige organisationer giver god tid, før de lukker en konto, og de beder aldrig kunderne om at opdatere personlige oplysninger over internettet. Hvis du er i tvivl, så besøg kilden direkte i stedet for at klikke på et link i en e-mail.
- Hyperlinks - Et link er måske ikke alt, hvad det ser ud til at være. Hvis du holder musen over et link, kan du se den faktiske URL, som du kommer til, når du klikker på det. Den kan være helt anderledes, eller det kan være en populær hjemmeside med en stavefejl, f.eks. www.bankofarnerica.com - »m'et« er faktisk et »r« og et »n«, så se dig godt for.
- Vedhæftede filer - Hvis du ser en vedhæftet fil i en e-mail, som du ikke forventede, eller som ikke giver mening, skal du ikke åbne den! De indeholder ofte payloads som ransomware eller andre vira. Den eneste filtype, der altid er sikker at klikke på, er en .txt-fil.
- Usædvanlig afsender - Uanset om det ser ud til at være fra en, du ikke kender, eller en, du kender, skal du ikke klikke på det, hvis noget virker usædvanligt, uventet, usædvanligt eller bare mistænkeligt i det hele taget!
|
|
|
|
|
|
