Ingen er født til at hade et andet menneske på grund af dets hudfarve, dets baggrund eller dets religion. Folk skal lære at hade, og hvis de kan lære at hade, kan de lære at elske, for kærligheden kommer mere naturligt til det menneskelige hjerte end dens modsætning."
Nelson Mandela, Den lange vej til frihed
RETTEN TIL IKKE-DISKRIMINATION
RACISME OG FREMMEDHAD
"Enhver er berettiget til alle de rettigheder og friheder, der er anført i denne erklæring, uden forskel af nogen art, såsom race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden stilling [...]."
Artikel 2, Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. 1948.
RACISME OG FREMMEDHAD
"Enhver er berettiget til alle de rettigheder og friheder, der er anført i denne erklæring, uden forskel af nogen art, såsom race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden stilling [...]."
Artikel 2, Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. 1948.
Princippet om, at alle mennesker har lige rettigheder og skal behandles lige, er en hjørnesten i menneskerettighedsbegrebet og udspringer af den iboende og lige menneskeværdighed hos hvert enkelt individ. Som en fælles standard for alle folk og alle nationer fastlægger Verdenserklæringen om Menneskerettigheder de grundlæggende principper om lighed og ikke-diskrimination i forbindelse med udøvelsen af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og forbyder »enhver form for forskelsbehandling på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden status«. Men denne naturlige ret til lighed er aldrig blevet sikret fuldt ud for alle mennesker, hverken i fortiden eller i nutiden. Diskrimination i den ene eller anden form har altid været et problem siden menneskehedens begyndelse.
Racisme og racistisk diskrimination udgør grove krænkelser af og hindringer for den fulde udøvelse af alle menneskerettigheder og benægter den selvindlysende sandhed, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.
Diskrimination generelt, betragtet som enhver skelnen, udelukkelse, begrænsning eller præference, der har til formål at nægte eller afvise lige rettigheder og deres beskyttelse, er en fornægtelse af lighedsprincippet og et angreb på den menneskelige værdighed. Afhængigt af årsagerne til denne forskelsbehandling taler vi om racistisk diskrimination eller diskrimination på grund af etnicitet, hudfarve, køn, handicap, religion, seksuel
Racisme og racistisk diskrimination udgør grove krænkelser af og hindringer for den fulde udøvelse af alle menneskerettigheder og benægter den selvindlysende sandhed, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.
Diskrimination generelt, betragtet som enhver skelnen, udelukkelse, begrænsning eller præference, der har til formål at nægte eller afvise lige rettigheder og deres beskyttelse, er en fornægtelse af lighedsprincippet og et angreb på den menneskelige værdighed. Afhængigt af årsagerne til denne forskelsbehandling taler vi om racistisk diskrimination eller diskrimination på grund af etnicitet, hudfarve, køn, handicap, religion, seksuel
Manifestationer af had er mange, forskellige og komplekse. Det kan variere fra meget subtile former til meget mere eksplicitte. Had kan forblive en indre følelse, eller det kan manifestere sig i voldelige handlinger: fra verbalt misbrug eller fornærmelser til mobning, chikane, desinformation, der fremstiller minoriteter i et forkert og ugunstigt lys, trusler eller opfordringer til vold, hele vejen til fysisk vold eller endda mord. Hadpyramiden giver en forenklet illustration af hadets byggesten, fra (uskyldige?) fordomme til de mest alvorlige livstruende manifestationer.
I en pyramide understøttes de øverste niveauer af de lavere niveauer. Disse lavere niveauer er ofte ubevidste, så den enkelte ikke er klar over, at han eller hun udøver nogen form for diskrimination eller bidrager til had eller mistillid. Hvis mennesker eller institutioner behandler adfærd på de lavere niveauer som værende acceptabel eller »normal«, resulterer det i, at adfærd på det næste niveau bliver mere accepteret. Fra individuelle følelser og fornemmelser til etablering af forudindtagede holdninger og adfærd kan der opstå en udvikling mod organiseret og systematisk diskrimination, helt frem til de mest voldelige kriminelle handlinger. Hadets pyramide illustrerer, hvordan små skridt får holdningen til at eskalere fra uskyldige, harmløse fordomme og stereotyper til had og vold. Når først frøene er plantet, uden opsyn og under gunstige omstændigheder, ændres adfærden fra tanker til vittigheder og derefter til handlinger og vold.
I en pyramide understøttes de øverste niveauer af de lavere niveauer. Disse lavere niveauer er ofte ubevidste, så den enkelte ikke er klar over, at han eller hun udøver nogen form for diskrimination eller bidrager til had eller mistillid. Hvis mennesker eller institutioner behandler adfærd på de lavere niveauer som værende acceptabel eller »normal«, resulterer det i, at adfærd på det næste niveau bliver mere accepteret. Fra individuelle følelser og fornemmelser til etablering af forudindtagede holdninger og adfærd kan der opstå en udvikling mod organiseret og systematisk diskrimination, helt frem til de mest voldelige kriminelle handlinger. Hadets pyramide illustrerer, hvordan små skridt får holdningen til at eskalere fra uskyldige, harmløse fordomme og stereotyper til had og vold. Når først frøene er plantet, uden opsyn og under gunstige omstændigheder, ændres adfærden fra tanker til vittigheder og derefter til handlinger og vold.
|
|
|
|
|
|
|
|
GOD PRAKSIS
1. Frivillige adfærdskodekser i den private sektor:
Mange multinationale virksomheder har etableret frivillige adfærdskodekser, der forpligter dem og deres partnere til at forhindre menneskerettighedskrænkelser som f.eks. racistisk diskrimination.
2. Anti-diskriminationsklausuler i offentlige indkøbskontrakter:
Den svenske regering har indført en lov, der kræver et certifikat fra private virksomheder, der indgår kontrakter med offentlige organer, som bekræfter, at de overholder alle antidiskriminationslove og fremmer ligestilling. I tilfælde af overtrædelse af disse bestemmelser om ikke-diskrimination kan kontrakten ophæves. Forskellige byer har implementeret dette koncept (f.eks. London, Galway).
3. International koalition af byer mod racisme:
Den internationale koalition af byer mod racisme er et initiativ, der blev lanceret af UNESCO i 2004 for at etablere et netværk af byer, der er interesserede i at dele erfaringer for at forbedre deres politikker til bekæmpelse af racisme, diskrimination, fremmedhad og udstødelse på lokalt niveau. I en »tipunktshandlingsplan« forpligter medlemsbyerne sig til at fremme og implementere initiativer mod racisme inden for bymyndighedernes forskellige kompetenceområder som f.eks. uddannelse, bolig, beskæftigelse og kulturelle aktiviteter. Der oprettes også regionale koalitioner i Afrika, den arabiske region, Asien og Stillehavsområdet, Europa, Latinamerika og Caribien samt Nordamerika med deres respektive handlingsprogrammer. Den afrikanske koalition af byer har f.eks. London, Galway.
3. Den internationale koalition af byer mod racisme:
Den internationale koalition af byer mod racisme er et initiativ, der blev lanceret af UNESCO i 2004 for at etablere et netværk af byer, der er interesserede i at dele erfaringer for at forbedre deres politikker til bekæmpelse af racisme, diskrimination, fremmedhad og udstødelse på lokalt niveau. I en "tipunktshandlingsplan" forpligter medlemsbyerne sig til at fremme og implementere initiativer mod racisme inden for bymyndighedernes forskellige kompetenceområder som f.eks. uddannelse, bolig, beskæftigelse og kulturelle aktiviteter. Der oprettes også regionale koalitioner i Afrika, den arabiske region, Asien og Stillehavsområdet, Europa, Latinamerika og Caribien samt Nordamerika med deres respektive handlingsprogrammer. For eksempel blev den afrikanske koalition af byer mod racisme og diskrimination lanceret i 2006 i Nairobi, Kenya.
4. Bekæmpelse af racisme i den europæiske fodboldliga:
Union of European Football Associations (UEFA) har udsendt en tipunktshandlingsplan med en række foranstaltninger, som opfordrer klubberne til at fremme antiracistiske kampagner blandt fans, spillere og officials. Planen omfatter foranstaltninger som f.eks. offentlig fordømmelse af racistiske tilråb under kampe eller disciplinære foranstaltninger mod spillere, der råber racistiske fornærmelser. UEFA støtter også "FARE - Football against Racism in Europe Network", som støtter og koordinerer aktioner på lokalt og nationalt niveau for at bekæmpe racisme og fremmedhad i europæisk fodbold.
1. Frivillige adfærdskodekser i den private sektor:
Mange multinationale virksomheder har etableret frivillige adfærdskodekser, der forpligter dem og deres partnere til at forhindre menneskerettighedskrænkelser som f.eks. racistisk diskrimination.
2. Anti-diskriminationsklausuler i offentlige indkøbskontrakter:
Den svenske regering har indført en lov, der kræver et certifikat fra private virksomheder, der indgår kontrakter med offentlige organer, som bekræfter, at de overholder alle antidiskriminationslove og fremmer ligestilling. I tilfælde af overtrædelse af disse bestemmelser om ikke-diskrimination kan kontrakten ophæves. Forskellige byer har implementeret dette koncept (f.eks. London, Galway).
3. International koalition af byer mod racisme:
Den internationale koalition af byer mod racisme er et initiativ, der blev lanceret af UNESCO i 2004 for at etablere et netværk af byer, der er interesserede i at dele erfaringer for at forbedre deres politikker til bekæmpelse af racisme, diskrimination, fremmedhad og udstødelse på lokalt niveau. I en »tipunktshandlingsplan« forpligter medlemsbyerne sig til at fremme og implementere initiativer mod racisme inden for bymyndighedernes forskellige kompetenceområder som f.eks. uddannelse, bolig, beskæftigelse og kulturelle aktiviteter. Der oprettes også regionale koalitioner i Afrika, den arabiske region, Asien og Stillehavsområdet, Europa, Latinamerika og Caribien samt Nordamerika med deres respektive handlingsprogrammer. Den afrikanske koalition af byer har f.eks. London, Galway.
3. Den internationale koalition af byer mod racisme:
Den internationale koalition af byer mod racisme er et initiativ, der blev lanceret af UNESCO i 2004 for at etablere et netværk af byer, der er interesserede i at dele erfaringer for at forbedre deres politikker til bekæmpelse af racisme, diskrimination, fremmedhad og udstødelse på lokalt niveau. I en "tipunktshandlingsplan" forpligter medlemsbyerne sig til at fremme og implementere initiativer mod racisme inden for bymyndighedernes forskellige kompetenceområder som f.eks. uddannelse, bolig, beskæftigelse og kulturelle aktiviteter. Der oprettes også regionale koalitioner i Afrika, den arabiske region, Asien og Stillehavsområdet, Europa, Latinamerika og Caribien samt Nordamerika med deres respektive handlingsprogrammer. For eksempel blev den afrikanske koalition af byer mod racisme og diskrimination lanceret i 2006 i Nairobi, Kenya.
4. Bekæmpelse af racisme i den europæiske fodboldliga:
Union of European Football Associations (UEFA) har udsendt en tipunktshandlingsplan med en række foranstaltninger, som opfordrer klubberne til at fremme antiracistiske kampagner blandt fans, spillere og officials. Planen omfatter foranstaltninger som f.eks. offentlig fordømmelse af racistiske tilråb under kampe eller disciplinære foranstaltninger mod spillere, der råber racistiske fornærmelser. UEFA støtter også "FARE - Football against Racism in Europe Network", som støtter og koordinerer aktioner på lokalt og nationalt niveau for at bekæmpe racisme og fremmedhad i europæisk fodbold.
