Hvad du kommer til at lære mere om
- Hvad psykisk og følelsesmæssigt velbefindende betyder
- Hvordan tanker og følelser påvirker hverdagen
- Sammenhængen mellem psykisk og følelsesmæssigt velbefindende
- Praktiske strategier til at styrke velbefindendet
- Sunde måder at håndtere stress og livets udfordringer på
- Psykisk velbefindende afspejler, hvordan vi har det – det er resultatet af, hvordan vi tænker, lærer, træffer beslutninger og håndterer livets udfordringer.
- Følelsesmæssig trivsel handler om, hvordan vi genkender, forstår, udtrykker og håndterer vores følelser.
- Tilsammen er de med til at forme, hvordan vi oplever livet, opbygger relationer og reagerer på hverdagens situationer.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har foreslået følgende definition af mental sundhed: »En tilstand af velvære, hvor et individ udfolder sine egne evner, kan håndtere livets normale belastninger, kan arbejde produktivt og frugtbart og er i stand til at yde et bidrag til sit samfund.« (WHO 2016c)
-
Psykisk sundhed er vigtig
-
Påvirker alle aspekter af livet
-
& Fysisk sundhed
-
& Uddannelse
-
& Det sociale liv
-
& Indkomst
-
& Undtagelse
<
>
Psykisk sygdom kan have ødelæggende konsekvenser for enkeltpersoner, familier og samfund, idet hver anden person oplever en psykisk sygdom i løbet af sit liv. Symptomer på angst og depression blev så meget som fordoblet på højdepunktet af COVID-19-pandemien, og en sammenløb af flere nye og vedvarende kriser – såsom leveomkostningskrisen og klimakrisen – fortsætter med at forstærke risikofaktorerne for dårlig psykisk sundhed.
Psykisk sygdom udgør også en stor belastning for samfund og økonomier. Den økonomiske byrde ved psykisk sygdom kan stige til op til 4 % af BNP. Personer med psykisk sygdom har dårligere resultater inden for uddannelse, beskæftigelse og fysisk sundhed end personer med god psykisk sundhed. Alligevel har historisk set så mange som to tredjedele af de mennesker, der søger hjælp til psykisk sundhed, rapporteret, at de har haft svært ved at få den.
Omkostningerne ved psykisk sygdom for den enkelte, arbejdsgiverne og samfundet som helhed er enorme. Psykisk sygdom medfører et meget betydeligt tab af potentiel arbejdskraft, høje arbejdsløshedstal samt en høj forekomst af sygefravær og nedsat produktivitet på arbejdspladsen. Psykisk sygdom medfører især, at alt for mange unge forlader arbejdsmarkedet eller aldrig rigtig kommer ind på det, fordi de tidligt går over på invalidepension. På trods af disse meget høje omkostninger for den enkelte og for økonomien er der kun ringe bevidsthed om sammenhængen mellem psykisk sundhed og arbejde samt om de faktorer, der ligger bag arbejdsmarkedsresultaterne og graden af inaktivitet blandt mennesker med psykisk sygdom.
Kilde: How to Make Societies Thrive? Coordinating Approaches to Promote Well-being and Mental Health
Psykisk sygdom udgør også en stor belastning for samfund og økonomier. Den økonomiske byrde ved psykisk sygdom kan stige til op til 4 % af BNP. Personer med psykisk sygdom har dårligere resultater inden for uddannelse, beskæftigelse og fysisk sundhed end personer med god psykisk sundhed. Alligevel har historisk set så mange som to tredjedele af de mennesker, der søger hjælp til psykisk sundhed, rapporteret, at de har haft svært ved at få den.
Omkostningerne ved psykisk sygdom for den enkelte, arbejdsgiverne og samfundet som helhed er enorme. Psykisk sygdom medfører et meget betydeligt tab af potentiel arbejdskraft, høje arbejdsløshedstal samt en høj forekomst af sygefravær og nedsat produktivitet på arbejdspladsen. Psykisk sygdom medfører især, at alt for mange unge forlader arbejdsmarkedet eller aldrig rigtig kommer ind på det, fordi de tidligt går over på invalidepension. På trods af disse meget høje omkostninger for den enkelte og for økonomien er der kun ringe bevidsthed om sammenhængen mellem psykisk sundhed og arbejde samt om de faktorer, der ligger bag arbejdsmarkedsresultaterne og graden af inaktivitet blandt mennesker med psykisk sygdom.
Kilde: How to Make Societies Thrive? Coordinating Approaches to Promote Well-being and Mental Health
Følelsesmæssige færdigheder giver evnen til at genkende, forstå/udtrykke og bearbejde dine følelser og andres. Det er hjørnestenen i følelsesmæssig intelligens, som fremmer sundere selvudfoldelse og kommunikation. Det første skridt er at identificere følelser hos dig selv og hos andre omkring dig. Et nyttigt værktøj er følelseshjulet (se nedenfor).
|
EMOTIONSHJULET organiserer de forskellige dimensioner af følelser, vi kan have, i flere kategorier og underkategorier for at hjælpe dig med at finde ud af præcis, hvad du føler.
Hjulet er inddelt i primære følelser, sekundære følelser og tertiære følelser. Hvert lag dykker dybere ned i nuancerne i følelsesmæssige oplevelser og gør det muligt for den enkelte at indkredse sine følelser med præcision. - Primære følelser: den inderste cirkel i hjulet. Disse følelser fungerer som de grundlæggende byggesten i vores følelsesmæssige oplevelser. De giver en generel fornemmelse af, hvordan vi har det, og fungerer som et udgangspunkt for yderligere udforskning. - Sekundære følelser stammer fra de primære følelser og giver en mere nuanceret forståelse af vores følelser. - Tertiære følelser [det yderste lag] er de mest specifikke og detaljerede følelser, man kan opleve. |
Sådan bruger du følelseshjulet
1. Tjek ind med dig selv. Identificer den følelse, der er tættest på, hvordan du har det. Brug et øjeblik på at tjekke ind på, hvordan du har det i øjeblikket. Læg derefter mærke til, hvordan din krop har det. Har du spændinger nogen steder? Hvordan har du det? Har du lyst til at græde, gemme dig, råbe? Scan hjulet for at finde ud af, hvilket adjektiv der bedst beskriver din tilstand, og lad så denne forståelse styrke, hvordan du vil møde øjeblikket. Start med den primære følelse, og afgræns derefter din søgning ved at identificere de sekundære og tertiære aktive følelser. Bliv i det, lad det/dem være. Stå stille og observer, hvad du føler, og hvordan din krop reagerer.
2. Prøv at finde frem til udløseren. Prøv at identificere de udløsende faktorer og underliggende årsager til vores følelser. Denne information vil hjælpe dig til i sidste ende at styre dine følelsesmæssige reaktioner mere effektivt, reducere impulsive reaktioner og fremme velovervejede, afmålte reaktioner.
1. Tjek ind med dig selv. Identificer den følelse, der er tættest på, hvordan du har det. Brug et øjeblik på at tjekke ind på, hvordan du har det i øjeblikket. Læg derefter mærke til, hvordan din krop har det. Har du spændinger nogen steder? Hvordan har du det? Har du lyst til at græde, gemme dig, råbe? Scan hjulet for at finde ud af, hvilket adjektiv der bedst beskriver din tilstand, og lad så denne forståelse styrke, hvordan du vil møde øjeblikket. Start med den primære følelse, og afgræns derefter din søgning ved at identificere de sekundære og tertiære aktive følelser. Bliv i det, lad det/dem være. Stå stille og observer, hvad du føler, og hvordan din krop reagerer.
2. Prøv at finde frem til udløseren. Prøv at identificere de udløsende faktorer og underliggende årsager til vores følelser. Denne information vil hjælpe dig til i sidste ende at styre dine følelsesmæssige reaktioner mere effektivt, reducere impulsive reaktioner og fremme velovervejede, afmålte reaktioner.
Social emotionel læring (SEL) er universelle komponenter:
1. Følelser
2. Kognitiv
3. Social
4. Fysisk
1. Følelser
- Følelsesregulering: Teknikker til at forbedre ens evne til at håndtere og reagere effektivt på følelser.
- Stresshåndtering: Teknikker til at kontrollere stressniveauer - især kronisk stress, der forstyrrer den daglige funktion - Mindfulness: Aktiviteter, der forbedrer den enkeltes evne til at "være opmærksom på en bestemt måde: med vilje, i nuet og uden at dømme".
2. Kognitiv
- Problemløsning: Teknikker til at identificere og handle på en løsning på en udfordring/et vanskeligt problem.
- Viden om stoffer og alkohol: Uddannelse om brug af stoffer/alkohol eller virkningerne af stoffer/alkohol på udvikling, livsstil (herunder skadesminimeringstilgange) og overbevisninger/opfattelser om stoffer/alkohol.
3. Social
- Interpersonelle færdigheder: Forbedring af færdigheder til at udvikle eller forbedre tætte, stærke og positive relationer med andre mennesker.
- Selvsikkerhed: Forbedring af færdighederne til at kommunikere ens synspunkter, behov eller ønsker klart og respektfuldt.
4. Fysisk
- Fysisk aktivitet: Deltag i sport og/eller fysisk aktivitet, enten individuelt eller på hold.
- Sund mad
- God søvn og hvile
|
SEL’s fem kernekompetencer:
|
Tegn på, at en person har problemer med sit følelsesmæssige velbefindende:
Kilde: Medicinsk nyt i dag
- vedvarende følelser af tristhed eller håbløshed - at føle sig irritabel, tårevædet eller vred
- at trække sig tilbage socialt
- at miste interessen for aktiviteter, der normalt er behagelige
- ændringer i spise
- eller sovemønstre
- at føle sig rastløs eller ophidset
- træthed eller mangel på energi
- koncentrationsbesvær
- at forsømme egenomsorg
- vanskeligheder med arbejde eller studier eller med at udføre hverdagsopgaver
- humørsvingninger
- tanker om død eller selvmord
- selvskade
- stofmisbrug
Kilde: Medicinsk nyt i dag
Social og følelsesmæssig uddannelse – fra viden til praksis (SEEK)
SEEK er baseret på Compassionate Integrity Training og er et transformativt kursus, der styrker den følelsesmæssige modstandsdygtighed. Kurset er udviklet og hostet af UNESCO MGIEP på deres AI-drevne, GDPR-kompatible læringsplatform – FramerSpace. Programmet fokuserer på at udvikle selvbevidsthed, følelsesmæssig regulering, modstandsdygtighed og interpersonelle færdigheder blandt de studerende.
Få adgang til kurset
SEEK er baseret på Compassionate Integrity Training og er et transformativt kursus, der styrker den følelsesmæssige modstandsdygtighed. Kurset er udviklet og hostet af UNESCO MGIEP på deres AI-drevne, GDPR-kompatible læringsplatform – FramerSpace. Programmet fokuserer på at udvikle selvbevidsthed, følelsesmæssig regulering, modstandsdygtighed og interpersonelle færdigheder blandt de studerende.
Få adgang til kurset
Psykisk og følelsesmæssigt velbefindende er evner, der kan styrkes gennem bevidsthed, sunde vaner, støttende relationer og daglig øvelse. Små, konsekvente handlinger gør ofte den største forskel på lang sigt.
Resources:
- NIH’s Emotional Wellness Toolkit
- How to Make Societies Thrive? Coordinating Approaches to Promote Well-being and Mental Health
- Mental Health and Work: Denmark (OECD Report)
- Making Mental Health Count. The Social and Economic Costs of Neglecting Mental Health Care
- https://www.oecd.org/health/mental-health.htm
- CONFERENCE OECD Well-being and mental health – Towards an integrated policy approach, 6-9 December 2021
- Policies to support young people’s mental health - 8 December 2021 (Video)
- Well-being and mental health: Material conditions - 8 December 2021 (Video)
- Well-being and mental health: Quality of life - 8 December 2021 (Video)
- Well-being and mental health: Community relations - 9 December 2021 (Video)
- Well-being and mental health: Sustainability - 9 December 2021 (Video)
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har foreslået følgende definition af mental sundhed: "En tilstand af velvære, hvor et individ indser sine egne evner, kan klare de normale belastninger i livet, kan arbejde produktivt og frugtbart og er i stand til at yde et bidrag til sit samfund." (WHO 2016c)
|
|
|
|
|
|
Related pages:





