Vi har brug for en sund planet!
1972: Stockholm-erklæringen: FN's konference om menneskets miljø anerkendte, at »mennesket har en grundlæggende ret til frihed, lighed og passende levevilkår i et miljø af en kvalitet, der muliggør et liv i værdighed og velvære«.
Dette markerede begyndelsen på en formel international diskussion om miljøspørgsmål og menneskerettigheder.
Juli 2022: FN's Generalforsamling anerkendte officielt »retten til et sundt miljø« som en universel menneskerettighed til at leve i et rent, sundt og bæredygtigt miljø – hvilket betyder ren luft, sikkert vand og klima, sund mad, giftfri omgivelser og sunde økosystemer.
Dette markerede begyndelsen på en formel international diskussion om miljøspørgsmål og menneskerettigheder.
Juli 2022: FN's Generalforsamling anerkendte officielt »retten til et sundt miljø« som en universel menneskerettighed til at leve i et rent, sundt og bæredygtigt miljø – hvilket betyder ren luft, sikkert vand og klima, sund mad, giftfri omgivelser og sunde økosystemer.
30 september 2025 – »Udvikling kan ikke opnås på en døende planet«, FN-udvalg udsteder nye retningslinjer
Source: https://www.amnesty.org/
30 september 2025: FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR) udsendte i sin Generelle kommentar nr. 27 nye retningslinjer for, hvordan stater kan sikre udvikling og samtidig beskytte planeten for fremtidige generationer:
"Et rent, sundt og bæredygtigt miljø er en væsentlig forudsætning for at kunne nyde økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder'". Den advarede om, at eskalerende miljøkriser allerede er ved at undergrave disse rettigheder og skubbe planeten mod "irreversible biofysiske vendepunkter, der truer de grundlæggende økologiske systemer og processer, der opretholder livet".
"Disse globale miljøtrusler er drevet af uholdbare produktions- og forbrugsniveauer, især i de udviklede lande, der historisk set har bidraget mest til miljøforringelse og klimaforandringer, og er formet af vedvarende dominans over både naturen og mennesker, der er dybt forankret i kolonitidens ressourceudvinding," tilføjede komitéen.
Det fremhævede uretfærdigheden i den nuværende situation og bemærkede, at oprindelige folk, bønder og andre individer, grupper og lande, herunder ofre for kolonialisme, slavehandel og apartheid, historisk set har bidraget mindst til miljøkriserne, men er de mest berørte.
Udvalget understregede også sammenhængen mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af bæredygtig udvikling. "Miljøforringelse forværrer en af de største globale udfordringer, nemlig udryddelse af fattigdom og afskaffelse af sult og underernæring, og fremmer migration og flygtningekrisen,"sagde udvalget og tilføjede: "Disse indbyrdes forbundne udfordringer kræver forbedret vejledning om gennemførelse af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, hvor menneskets værdighed for nuværende og fremtidige generationer samt miljømæssig retfærdighed sættes i centrum."
Det opfordrede de udviklede lande til at gå foran i indsatsen for at afbøde klimaforandringerne og yde finansiel og teknologisk bistand til udviklingslandene, så de kan gennemføre effektive klimatiltag.
Udvalget understregede endvidere de internationale forpligtelser og fremhævede, at de kontraherende stater har en ekstraterritorial forpligtelse til at forhindre virksomheder under deres jurisdiktion i at forårsage miljøskader, der påvirker menneskerettighederne i andre lande.
»Naturen er uundværlig for menneskets eksistens og velbefindende, "sagde komitéen og understregede, at »med den nuværende udnyttelse af ressourcer, forurening og ødelæggelse af miljøet uden hensyntagen til jordens miljømæssige grænser er det umuligt at opnå en ligelig realisering af konventionens rettigheder for alle."
Kilde: OHCHR
"Et rent, sundt og bæredygtigt miljø er en væsentlig forudsætning for at kunne nyde økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder'". Den advarede om, at eskalerende miljøkriser allerede er ved at undergrave disse rettigheder og skubbe planeten mod "irreversible biofysiske vendepunkter, der truer de grundlæggende økologiske systemer og processer, der opretholder livet".
"Disse globale miljøtrusler er drevet af uholdbare produktions- og forbrugsniveauer, især i de udviklede lande, der historisk set har bidraget mest til miljøforringelse og klimaforandringer, og er formet af vedvarende dominans over både naturen og mennesker, der er dybt forankret i kolonitidens ressourceudvinding," tilføjede komitéen.
Det fremhævede uretfærdigheden i den nuværende situation og bemærkede, at oprindelige folk, bønder og andre individer, grupper og lande, herunder ofre for kolonialisme, slavehandel og apartheid, historisk set har bidraget mindst til miljøkriserne, men er de mest berørte.
Udvalget understregede også sammenhængen mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af bæredygtig udvikling. "Miljøforringelse forværrer en af de største globale udfordringer, nemlig udryddelse af fattigdom og afskaffelse af sult og underernæring, og fremmer migration og flygtningekrisen,"sagde udvalget og tilføjede: "Disse indbyrdes forbundne udfordringer kræver forbedret vejledning om gennemførelse af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, hvor menneskets værdighed for nuværende og fremtidige generationer samt miljømæssig retfærdighed sættes i centrum."
Det opfordrede de udviklede lande til at gå foran i indsatsen for at afbøde klimaforandringerne og yde finansiel og teknologisk bistand til udviklingslandene, så de kan gennemføre effektive klimatiltag.
Udvalget understregede endvidere de internationale forpligtelser og fremhævede, at de kontraherende stater har en ekstraterritorial forpligtelse til at forhindre virksomheder under deres jurisdiktion i at forårsage miljøskader, der påvirker menneskerettighederne i andre lande.
»Naturen er uundværlig for menneskets eksistens og velbefindende, "sagde komitéen og understregede, at »med den nuværende udnyttelse af ressourcer, forurening og ødelæggelse af miljøet uden hensyntagen til jordens miljømæssige grænser er det umuligt at opnå en ligelig realisering af konventionens rettigheder for alle."
Kilde: OHCHR
Hvad er menneskets ret til et sundt miljø?
|
|
|
|
I 2023 vedtog FN's Menneskerettighedsråd resolution 52/23 om »Menneskerettigheden til et rent, sundt og bæredygtigt miljø« og resolution 53/6 om »Klimaændringer og menneskerettigheder«, som skitserede en række statslige forpligtelser vedrørende miljøspørgsmål. De vigtigste forpligtelser omfatter:
- Politiske og juridiske rammer: Staterne bør vedtage nationale og lokale politikker og juridiske rammer for at sikre retten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø, herunder for biodiversitet og økosystemer.
- Kapacitetsopbygning: Staterne opfordres til at opbygge kapacitet til at beskytte miljøet i overensstemmelse med deres menneskerettighedsforpligtelser.
- Adgang til information, deltagelse og retfærdighed: Staterne skal sikre effektiv offentlig adgang til miljøoplysninger, deltagelse i beslutningsprocessen og adgang til retfærdighed og retsmidler i forbindelse med miljørelaterede menneskerettighedskrænkelser.
- Gennemførelse af aftaler: Det er nødvendigt at gennemføre de relevante multilaterale miljøaftaler fuldt ud.
- Beskyttelse af sårbare befolkningsgrupper: Klima- og miljøpolitikker skal beskytte de grupper, der er mest berørt af miljøkriser, såsom børn, oprindelige folk, ældre, personer med handicap og migranter.
- Internationalt samarbejde: Staterne opfordres til at samarbejde og udveksle god praksis om gennemførelse af retten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø.
- Håndtering af tab og skader: Resolution 53/6 anerkendte vigtigheden af at forebygge, minimere og håndtere tab og skader som følge af klimaændringer og anmodede om en analytisk undersøgelse af emnet.
Fakta om klima og energi -Myteforbrydere - her
|
De valg, vi træffer hver dag, er afgørende for de klimaforandringer, vi vil opleve i fremtiden.
HANDL ANSVARLIGT! Omsætning af klimaspørgsmål til handling - hvordan?
|
|
Vi kan alle gøre noget:
1. Spar på energien derhjemme:
- Brug mindre energi
- Forbedre hjemmets energieffektivitet: Bedre isolering, udskiftning af olie- eller gasfyr
2. Skift energikilde i hjemmet til en grønnere, hvis det er muligt
3. Overvej din måde at transportere dig på:
- Gå, cykl eller tag offentlig transport
- Skift til en elbil
- Færre flyrejser, tag toget
- flere online-møder
4. Reducer, genbrug, reparer og genanvend:
- Elektronik, tøj, plastik og andre ting, vi køber, forårsager kulstofemissioner på hvert punkt i produktionen, fra udvinding af råmaterialer til fremstilling og transport af varer til markedet. Køb færre ting, når det er muligt, og reparer, hvad du kan.
5. Spis flere grøntsager, frugter, fuldkorn, bælgfrugter, nødder og frø og mindre kød og mejeriprodukter. Produktion af plantebaserede fødevarer resulterer generelt i færre drivhusgasemissioner og kræver mindre energi, jord og vand.
- Smid mindre mad ud
6. Biodiversitet: Plant indfødte arter. De fleste insekter vil ikke spise ikke-hjemmehørende planter, hvilket betyder, at fugle og andre arter mister en fødekilde.
7. Ryd op i dit miljø
8. Tag bladet fra munden! :)
1. Spar på energien derhjemme:
- Brug mindre energi
- Forbedre hjemmets energieffektivitet: Bedre isolering, udskiftning af olie- eller gasfyr
2. Skift energikilde i hjemmet til en grønnere, hvis det er muligt
3. Overvej din måde at transportere dig på:
- Gå, cykl eller tag offentlig transport
- Skift til en elbil
- Færre flyrejser, tag toget
- flere online-møder
4. Reducer, genbrug, reparer og genanvend:
- Elektronik, tøj, plastik og andre ting, vi køber, forårsager kulstofemissioner på hvert punkt i produktionen, fra udvinding af råmaterialer til fremstilling og transport af varer til markedet. Køb færre ting, når det er muligt, og reparer, hvad du kan.
5. Spis flere grøntsager, frugter, fuldkorn, bælgfrugter, nødder og frø og mindre kød og mejeriprodukter. Produktion af plantebaserede fødevarer resulterer generelt i færre drivhusgasemissioner og kræver mindre energi, jord og vand.
- Smid mindre mad ud
6. Biodiversitet: Plant indfødte arter. De fleste insekter vil ikke spise ikke-hjemmehørende planter, hvilket betyder, at fugle og andre arter mister en fødekilde.
7. Ryd op i dit miljø
8. Tag bladet fra munden! :)
|
Actions:
United Nations: ACT NOW ! 
|
|
EU-handling: 2050 - En sund planet for alle. Nul forurening
EU-handlingsplan: "På vej mod nulforurening af luft, vand og jord" EU-mål for 2030:
- forbedre luftkvaliteten for at reducere antallet af for tidlige dødsfald forårsaget af luftforurening med 55 %;
- forbedre vandkvaliteten ved at reducere affald, plastaffald i havet (med 50 %) og mikroplast i miljøet (med 30 %);
- forbedre jordkvaliteten ved at reducere tabet af næringsstoffer og brugen af kemiske pesticider med 50 %;
- reducere de EU-økosystemer, hvor luftforurening truer biodiversiteten, med 25 %;
- reducere andelen af mennesker, der er kronisk forstyrret af transportstøj, med 30 %, og reducere affaldsproduktionen betydeligt og det kommunale restaffald med 50 %.
- forbedre luftkvaliteten for at reducere antallet af for tidlige dødsfald forårsaget af luftforurening med 55 %;
- forbedre vandkvaliteten ved at reducere affald, plastaffald i havet (med 50 %) og mikroplast i miljøet (med 30 %);
- forbedre jordkvaliteten ved at reducere tabet af næringsstoffer og brugen af kemiske pesticider med 50 %;
- reducere de EU-økosystemer, hvor luftforurening truer biodiversiteten, med 25 %;
- reducere andelen af mennesker, der er kronisk forstyrret af transportstøj, med 30 %, og reducere affaldsproduktionen betydeligt og det kommunale restaffald med 50 %.
