Et sundt miljø er en menneskerettighed
Source: https://www.amnesty.org/
1972: Stockholm-erklæringen: FN’s konference om menneskets miljø anerkendte, at »Mennesket har den grundlæggende ret til frihed, lighed og passende levevilkår i et miljø af en sådan kvalitet, at det muliggør et liv i værdighed og trivsel«. Dette markerede begyndelsen på den formelle internationale debat om miljøspørgsmål og menneskerettigheder.
Juli 2022: FN’s Generalforsamling anerkendte officielt »retten til et sundt miljø« som en universel menneskerettighed til at leve i et rent, sundt og bæredygtigt miljø – hvilket betyder ren luft, sikkert vand og et sikkert klima, sund mad, giftfrie omgivelser og sunde økosystemer.
30. september 2025: FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR) udsendte nye retningslinjer for, hvordan stater kan sikre udvikling og samtidig beskytte planeten for fremtidige generationer, i Generel kommentar nr. 27: »Et rent, sundt og bæredygtigt miljø er en væsentlig forudsætning for udøvelsen af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder«.Kilde: OHCHR
De eskalerende miljøkriser er allerede ved at undergrave disse rettigheder og skubber planeten mod »irreversible biofysiske vendepunkter, der truer de grundlæggende økosystemer og processer, der opretholder livet.«
Oprindelige folk, bønder og andre enkeltpersoner, grupper og lande, herunder ofre for kolonialisme, slavehandel og apartheid, har historisk set bidraget mindst til miljøkriserne, men er alligevel hårdest ramt.
De udviklede stater skal gå foran i indsatsen for at afbøde klimaforandringerne og yde finansiel og teknologisk bistand til udviklingslandene for at sætte dem i stand til at gennemføre effektive klimahandlinger.
Deltagerstaterne har en ekstraterritorial forpligtelse til at forhindre, at virksomheder under deres jurisdiktion forvolder miljøskader, der krænker menneskerettighederne i andre lande.
Juli 2022: FN’s Generalforsamling anerkendte officielt »retten til et sundt miljø« som en universel menneskerettighed til at leve i et rent, sundt og bæredygtigt miljø – hvilket betyder ren luft, sikkert vand og et sikkert klima, sund mad, giftfrie omgivelser og sunde økosystemer.
30. september 2025: FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR) udsendte nye retningslinjer for, hvordan stater kan sikre udvikling og samtidig beskytte planeten for fremtidige generationer, i Generel kommentar nr. 27: »Et rent, sundt og bæredygtigt miljø er en væsentlig forudsætning for udøvelsen af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder«.Kilde: OHCHR
De eskalerende miljøkriser er allerede ved at undergrave disse rettigheder og skubber planeten mod »irreversible biofysiske vendepunkter, der truer de grundlæggende økosystemer og processer, der opretholder livet.«
Oprindelige folk, bønder og andre enkeltpersoner, grupper og lande, herunder ofre for kolonialisme, slavehandel og apartheid, har historisk set bidraget mindst til miljøkriserne, men er alligevel hårdest ramt.
De udviklede stater skal gå foran i indsatsen for at afbøde klimaforandringerne og yde finansiel og teknologisk bistand til udviklingslandene for at sætte dem i stand til at gennemføre effektive klimahandlinger.
Deltagerstaterne har en ekstraterritorial forpligtelse til at forhindre, at virksomheder under deres jurisdiktion forvolder miljøskader, der krænker menneskerettighederne i andre lande.
'Der kan ikke skabes udvikling på en døende planet'
FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR)
|
Disse globale miljøtrusler skyldes uholdbare produktions- og forbrugsniveauer, især i de udviklede lande, som historisk set har bidraget mest til miljøforringelsen og klimaforandringerne, og er præget af vedvarende magtforhold over både naturen og mennesker, der er dybt forankret i ressourceudvindingen fra kolonitiden. [...]»Miljøforringelsen forværrer en af de største globale udfordringer, nemlig udryddelsen af fattigdom og bekæmpelsen af sult og underernæring, og bidrager til migration og flygtningekrisen,«»Disse indbyrdes forbundne udfordringer kræver styrket vejledning i gennemførelsen af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, hvor nuværende og fremtidige generationers menneskelige værdighed sammen med miljømæssig retfærdighed sættes i centrum. |
|
|
|
|
Det unikke ved retten til et sundt miljø
I modsætning til andre menneskerettigheder afhænger retten til et sundt miljø ikke kun af regeringer og offentlige institutioner, men også af den kollektive indsats fra enkeltpersoner, lokalsamfund, virksomheder og samfundet som helhed. De valg, vi træffer hver dag – lige fra hvordan vi forbruger ressourcer til hvordan vi håndterer affald eller støtter bæredygtige praksisser – kan bidrage til at beskytte eller underminere denne ret for nuværende og fremtidige generationer.
Retten til et sundt miljø er unik, fordi beskyttelsen af den afhænger af et fælles ansvar:
Retten til et sundt miljø er unik, fordi beskyttelsen af den afhænger af et fælles ansvar:
- Regeringer vedtager love og politikker,
- virksomheder indfører bæredygtige praksisser,
- lokalsamfund tager kollektive initiativer, og
- enkeltpersoner træffer velinformerede valg, der bidrager til at beskytte denne ret for nuværende og fremtidige generationer.
|
Fakta om klima og energi – Myteaflivning
De valg, vi træffer hver dag, afgør, hvilke klimaforandringer vi kommer til at opleve i fremtiden! Fra rettigheder til handling: VI kan handle ansvarligt og bidrage til et sundere miljø! |
|
Fra rettigheder til ansvar: Beskyttelsen af denne rettighed starter hos os
- Spar energi derhjemme:
- brug mindre energi,
- forbedr boligens energieffektivitet: bedre isolering, udskiftning af din olie- eller gasfyr
3. Overvej en miljøvenlig transportform: 4. Reducer, genbrug, reparer og genanvend:
- Gå, cykel eller benyt offentlig transport
- Skift til et elbil
- Færre flyrejser – tag toget
- flere online-møder
5. Spis mere naturligt – grøntsager, frugt, fuldkorn, bælgfrugter, nødder og frø, og mindre kød og mejeriprodukter. Produktion af plantebaserede fødevarer medfører generelt færre drivhusgasemissioner og kræver mindre energi, jord og vand.
6. Smid mindre mad ud
7. Beskyt biodiversiteten: Plant indfødte arter. De fleste insekter spiser ikke ikke-indfødte planter, hvilket betyder, at fugle og andre arter mister en fødekilde.
8. Ryd op i dit miljø
9. Sig din mening! :)
Staternes ansvar:
FN’s Menneskerettighedsråd vedtog resolution 52/23 om »Menneskerettigheden til et rent, sundt og bæredygtigt miljø« og resolution 53/6 om »Klimaændringer og menneskerettigheder«, som fastlagde en række forpligtelser for staterne vedrørende miljøspørgsmål. De vigtigste forpligtelser omfatter:
- Politiske og retlige rammer: Staterne bør vedtage nationale og lokale politikker og retlige rammer for at sikre retten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø, herunder med hensyn til biodiversitet og økosystemer.
- B KapacitetsopbygningB : Staterne opfordres til at opbygge kapacitet til at beskytte miljøet i overensstemmelse med deres menneskerettighedsforpligtelser.
- B Adgang til information, deltagelse og retslig adgangB : Staterne skal sikre effektiv offentlig adgang til miljøoplysninger, deltagelse i beslutningsprocessen samt adgang til domstolene og retsmidler i forbindelse med miljørelaterede krænkelser af menneskerettighederne.
- B Gennemførelse af aftalerB : Det er nødvendigt at gennemføre de relevante multilaterale miljøaftaler fuldt ud.
- Beskyttelse af sårbare befolkningsgrupper: Klima- og miljøpolitikker skal beskytte dem, der er hårdest ramt af miljøkriser, såsom børn, oprindelige folk, ældre, personer med handicap og migranter.
- Internationalt samarbejde: Staterne opfordres til at samarbejde og udveksle god praksis om gennemførelsen af retten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø.
- Håndtering af tab og skader: I resolution 53/6 anerkendtes vigtigheden af at afværge, minimere og håndtere tab og skader som følge af klimaforandringer, og der blev anmodet om en analytisk undersøgelse af emnet
|
|
2050 EU’s handlingsplan: 'Mod nulforurening af luft, vand og jord'
|
EU’s mål for 2030:
|
|
Se også:
