Stress kan defineres som en tilstand af bekymring eller mental anspændthed forårsaget af en vanskelig situation. Stress er en naturlig menneskelig reaktion, som får os til at håndtere udfordringer og trusler i vores liv. Alle oplever stress i en eller anden grad. Den måde, vi reagerer på stress, gør imidlertid en stor forskel for vores generelle velbefindende.
(Kilde: Verdenssundhedsorganisationen)
Stress er en følelse af følelsesmæssig belastning og pres. Stress er en form for psykologisk smerte. Små mængder stress kan være gavnligt, da det kan forbedre den sportslige præstation, motivationen og reaktionen på omgivelserne. For store mængder stress kan dog øge risikoen for slagtilfælde, hjerteanfald, mavesår og psykiske sygdomme som depression samt forværring af en allerede eksisterende tilstand.
(Kilde: Verdenssundhedsorganisationen)
Stress er en følelse af følelsesmæssig belastning og pres. Stress er en form for psykologisk smerte. Små mængder stress kan være gavnligt, da det kan forbedre den sportslige præstation, motivationen og reaktionen på omgivelserne. For store mængder stress kan dog øge risikoen for slagtilfælde, hjerteanfald, mavesår og psykiske sygdomme som depression samt forværring af en allerede eksisterende tilstand.
|
Hans Selye, stressens fader, foreslog fire variationer af stress (1975):
|
|
|
Hans Selyes teori om "det generelle tilpasningssyndrom" antyder, at stress spiller en rolle i alle sygdomme. Der er tre stadier i det generelle tilpasningssyndrom: Fase 1: ALARM - når vi opfatter en trussel, og kroppen aktiverer kamp, flugt eller frysning for at reagere på stressfaktoren. Dette involverer hormoner og kemikalier, der udskilles i høje niveauer, samt en stigning i hjertefrekvens, blodtryk, sved, åndedrætsfrekvens osv. Fase 2: Modstand - kroppen tilpasser sig udfordringen og forsøger at klare eller tilpasse sig stressfaktoren. Længden af denne fase afhænger af kroppens medfødte og oplagrede energireserver til tilpasning og af stressfaktorens intensitet. Fase 3: Udmattelse - når stressfaktoren varer ved, og vores ressourcer er for udtømte til at klare kravene. Det fører til fysiske, mentale og følelsesmæssige helbredsproblemer og i sidste ende til døden. Stresssygdomme er sygdomme, der hovedsageligt skyldes fejl i kroppens generelle tilpasningsproces. De vil ikke udvikle sig, når tilpasningen lettes af forbedret opfattelse og fortolkning. Kilde til dette: Det amerikanske institut for stress |
Stress påvirker din krop og dit sind
Stress er en naturlig fysisk og mental reaktion på livserfaringer - alle oplever det. Alt fra hverdagsansvar som at brødføde sin familie til mere alvorlige livsbegivenheder som en bilulykke kan udløse stress. I umiddelbare, kortsigtede situationer kan stress gavne dit helbred. Det kan hjælpe dig med at klare potentielt alvorlige situationer. Din krop reagerer på stress ved at frigive hormoner, der øger din hjerte- og vejrtrækningsfrekvens og gør dine muskler klar til at reagere; men hvis denne reaktion fortsætter længere end nødvendigt for at overleve, kan det gå ud over dit helbred. Kronisk stress kan forårsage endnu flere symptomer, der påvirker dit generelle velbefindende, f.eks. irritabilitet, angst, depression, hovedpine eller søvnløshed.
|
Centralnervesystemet og det endokrine system
Centralnervesystemet (CNS) styrer din »kæmp eller flygt«-reaktion: Hypothalamus fortæller dine binyrer, at de skal frigive stresshormonerne adrenalin og kortisol. Når den oplevede frygt er væk, bør hypothalamus bede alle systemer om at vende tilbage til det normale. Hvis CNS ikke normaliseres, eller hvis stressoren forbliver, fortsætter reaktionen. Åndedræts- og kardiovaskulære systemer Stresshormoner får dig til at trække vejret hurtigere for hurtigt at distribuere iltrigt blod til din krop. Stresshormoner får dit hjerte til at pumpe hurtigere og får dine blodkar til at trække sig sammen og lede mere ilt til dine muskler, så du får mere styrke til at handle. Det hæver også dit blodtryk. Hvis hjertet arbejder for hårdt i for lang tid, øges risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde. Fordøjelsessystemet Din lever producerer ekstra blodsukker for at give dig mere energi. Under kronisk stress risikerer du at udvikle type 2-diabetes. Stress øger risikoen for mavesår og sure opstød. Det fører til diarré eller forstoppelse, kvalme, opkastninger eller mavepine. Det muskulære system Under konstant stress får musklerne måske ikke mulighed for at slappe af. Stramme muskler giver hovedpine, ryg- og skuldersmerter og ondt i kroppen. Seksualitet og reproduktionssystem Mens kortvarig stress kan få mænd til at producere mere af det mandlige hormon testosteron, får langvarig stress testosteronniveauet til at falde, forårsager erektil dysfunktion eller impotens og øger risikoen for infektion i de mandlige reproduktionsorganer. For kvinder fører stress til uregelmæssig, kraftigere eller mere smertefuld menstruation. Immunsystemet Langvarig stress svækker immunforsvaret. Kilde: Det amerikanske institut for stress |
|
50 almindelige tegn og symptomer på stress
|
|
