At vokse op i dag byder på enestående muligheder – men også nye udfordringer
:Dagens unge vokser op i en verden i hastig forandring, der er præget af teknologisk innovation, globalisering, klimaforandringer, samfundsmæssige omvæltninger og økonomisk usikkerhed. At forstå disse udfordringer er det første skridt på vejen mod at opbygge modstandsdygtighed, udvikle nye kompetencer og skabe muligheder for en bedre fremtid. Selvom disse udviklinger skaber spændende muligheder, medfører de også nye usikkerheder og ansvar.
At forstå de realiteter, der præger de unges liv, er afgørende for at opbygge inkluderende, modstandsdygtige og bæredygtige samfund.
Hvad du kommer til at udforske
🌍 En verden i hastig forandring
📱De europæiske ungdomsmål
⚖️Uddannelse og livslang læring
🚀Beskæftigelse og fremtidens kompetencer
🔗 Udforsk relaterede emner
En verden i forandring
Dagens unge er den første generation, der vokser op i en verden, hvor digitale teknologier, global kommunikation, kunstig intelligens, klimaforandringer og hurtige samfundsmæssige forandringer påvirker hverdagen fra en tidlig alder. Mange traditionelle veje til uddannelse, beskæftigelse og deltagelse i lokalsamfundet er under forandring, hvilket skaber nye muligheder, men samtidig kræver nye kompetencer og større tilpasningsevne.
Disse forandringer påvirker unge over hele verden på forskellige måder. Deres oplevelser er præget af deres lokalsamfund, kulturer, økonomiske forhold og adgang til muligheder. Alligevel er mange af de udfordringer, de står over for, fælles på tværs af lande og samfund.
At forstå de realiteter, der præger de unges liv, er afgørende for at opbygge inkluderende, modstandsdygtige og bæredygtige samfund.
Hvad du kommer til at udforske
🌍 En verden i hastig forandring
📱De europæiske ungdomsmål
⚖️Uddannelse og livslang læring
🚀Beskæftigelse og fremtidens kompetencer
🔗 Udforsk relaterede emner
En verden i forandring
Dagens unge er den første generation, der vokser op i en verden, hvor digitale teknologier, global kommunikation, kunstig intelligens, klimaforandringer og hurtige samfundsmæssige forandringer påvirker hverdagen fra en tidlig alder. Mange traditionelle veje til uddannelse, beskæftigelse og deltagelse i lokalsamfundet er under forandring, hvilket skaber nye muligheder, men samtidig kræver nye kompetencer og større tilpasningsevne.
Disse forandringer påvirker unge over hele verden på forskellige måder. Deres oplevelser er præget af deres lokalsamfund, kulturer, økonomiske forhold og adgang til muligheder. Alligevel er mange af de udfordringer, de står over for, fælles på tværs af lande og samfund.
En fælles vision for Europas unge – De Europæiske ungdomsmål
|
1. Forbinde EU med ungdommen
2. Ligestilling mellem alle køn 3. Inkluderende samfund 4. Information og konstruktiv dialog 5. Mental sundhed og trivsel 6. Fremgang for unge i landdistrikterne 7. Kvalitetsbeskæftigelse for alle 8. Læring af høj kvalitet 9. Plads og deltagelse for alle 10. Et bæredygtigt grønt Europa 11. Ungdomsorganisationer og europæiske programmer |
|
What Shapes Young People's Lives Today?
Young people are growing up in a rapidly changing world influenced by technological innovation, demographic change, globalisation, environmental challenges and evolving labour markets. These transformations create new opportunities while also presenting challenges that require new knowledge, skills and resilience.
Young people are growing up in a rapidly changing world influenced by technological innovation, demographic change, globalisation, environmental challenges and evolving labour markets. These transformations create new opportunities while also presenting challenges that require new knowledge, skills and resilience.
Beskæftigelse og fremtidens kompetencer
Future of Jobs Report 2025: Fremtidens job og de kompetencer, du skal have for at få dem. De vigtigste drivkræfter, der forventes at præge og omforme det globale arbejdsmarked frem til 2030: teknologisk udvikling, geoøkonomisk fragmentering, økonomisk usikkerhed, demografiske forandringer og den grønne omstilling.
Rapporten »Future of Jobs Report 2025« samler perspektiverne fra over 1.000 førende globale arbejdsgivere – der tilsammen repræsenterer mere end 14 millioner arbejdstagere på tværs af 22 brancheklynger og 55 økonomier fra hele verden – for at undersøge, hvordan disse makrotrends påvirker job og kompetencer, samt de strategier for omstilling af arbejdsstyrken, som arbejdsgiverne planlægger at iværksætte som reaktion herpå i perioden 2025 til 2030.
Rapporten »Future of Jobs Report 2025« samler perspektiverne fra over 1.000 førende globale arbejdsgivere – der tilsammen repræsenterer mere end 14 millioner arbejdstagere på tværs af 22 brancheklynger og 55 økonomier fra hele verden – for at undersøge, hvordan disse makrotrends påvirker job og kompetencer, samt de strategier for omstilling af arbejdsstyrken, som arbejdsgiverne planlægger at iværksætte som reaktion herpå i perioden 2025 til 2030.
- 170 millioner job vil blive skabt (svarende til 14 % af den nuværende beskæftigelse)
- 92 millioner stillinger vil blive fortrængt af netop disse tendenser
- hvilket betyder en nettoforøgelse af beskæftigelsen på 78 millioner job
Fremtidens job
Nogle jobområder vokser hurtigt – procentuelt set stiger efterspørgslen efter stillinger, der er drevet af teknologiske fremskridt såsom kunstig intelligens (AI), hurtigt. Disse job omfatter big data-specialister, fintech-ingeniører samt specialister inden for AI og maskinlæring.
Rapporten oplister 15 erhverv, der vil opleve den største nettovækst og det største fald. Den bygger på en sammenlægning af skøn fra de adspurgte virksomheder og beskæftigelsesdata fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), og rapporten opregner
De job med den største vækst domineres af stillinger, der er centrale for mange økonomier.
Landbrugsarbejdere toppede listen. Tendenser inden for den grønne omstilling, herunder bestræbelser på at reducere CO₂-udledningen og tilpasse sig klimakrisen, vil drive en vækst, der vil skabe 34 millioner ekstra job inden 2030, hvilket kommer oven i de 200 millioner landbrugsarbejdere, der findes i dag. Udvidet digital adgang og stigende leveomkostninger bidrager også til væksten inden for disse erhverv.
Leveringschauffører, softwareudviklere, bygningsarbejdere og butiksmedarbejdere udgør de fem øverste pladser på listen.
Arbejdere inden for fødevareforarbejdning er også blandt de erhverv, der vokser mest, mens pleje- og omsorgsjob – herunder sygeplejersker, socialrådgivere og rådgivere – forventes at vokse markant i løbet af de næste fem år. Dette kan forklares med demografiske tendenser, især en aldrende befolkning i den arbejdsdygtige alder.
Nogle jobområder vokser hurtigt – procentuelt set stiger efterspørgslen efter stillinger, der er drevet af teknologiske fremskridt såsom kunstig intelligens (AI), hurtigt. Disse job omfatter big data-specialister, fintech-ingeniører samt specialister inden for AI og maskinlæring.
Rapporten oplister 15 erhverv, der vil opleve den største nettovækst og det største fald. Den bygger på en sammenlægning af skøn fra de adspurgte virksomheder og beskæftigelsesdata fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), og rapporten opregner
De job med den største vækst domineres af stillinger, der er centrale for mange økonomier.
Landbrugsarbejdere toppede listen. Tendenser inden for den grønne omstilling, herunder bestræbelser på at reducere CO₂-udledningen og tilpasse sig klimakrisen, vil drive en vækst, der vil skabe 34 millioner ekstra job inden 2030, hvilket kommer oven i de 200 millioner landbrugsarbejdere, der findes i dag. Udvidet digital adgang og stigende leveomkostninger bidrager også til væksten inden for disse erhverv.
Leveringschauffører, softwareudviklere, bygningsarbejdere og butiksmedarbejdere udgør de fem øverste pladser på listen.
Arbejdere inden for fødevareforarbejdning er også blandt de erhverv, der vokser mest, mens pleje- og omsorgsjob – herunder sygeplejersker, socialrådgivere og rådgivere – forventes at vokse markant i løbet af de næste fem år. Dette kan forklares med demografiske tendenser, især en aldrende befolkning i den arbejdsdygtige alder.
Unge mennesker er morgendagens ledere
|
|
|
|
I mellemtiden udgør ungdomsarbejdsløsheden en alvorlig global udfordring, idet unge (typisk i alderen 15–24 år) oplever en arbejdsløshedsprocent, der er to til tre gange højere end hos den generelle voksne befolkning. Strammere økonomiske vilkår, ansættelsesstop i virksomhederne og strukturelle forandringer som automatisering har medført, at millioner af unge arbejdstagere kæmper for at sikre sig stillinger på indgangsniveau.
- Verdensgennemsnit: Den Internationale Arbejdsorganisation rapporterer, at den globale ungdomsarbejdsløshed ligger på omkring 12,4 % for unge mænd og 12,3 % for unge kvinder.
- Den Europæiske Union: Den gennemsnitlige ungdomsarbejdsløshed i EU ligger på 15,2 %. Der er dog markante regionale forskelle, hvor lande som Spanien (26,6 %) og Rumænien (25,3 %) står over for alvorlige strukturelle kriser.
UNGDOMSARBEJDSLØSHED
|
Arbejdsløse er mennesker i den arbejdsdygtige alder, som er uden arbejde, står til rådighed for arbejdsmarkedet og har taget specifikke skridt til at finde arbejde. Arbejdsløsheden vises for to aldersgrupper: unge mellem 15 og 24 år (dem, der lige er kommet ind på arbejdsmarkedet efter uddannelse) - den røde linje; og personer på 25 år og derover - den blå linje. Dataene viser, at arbejdsløshedsprocenten for unge under 25 år i OECD-landene er 2-3 gange højere end for personer over 25 år. Virkningerne på unge mennesker rammer deres trivsel og mindsker økonomiernes produktive kapacitet. Der er et alvorligt behov for at investere i unge, skabe kvalitetsjob og hjælpe dem med at opbygge tillid til deres fremtidsudsigter.
|
Source: OECD (2021), Unemployment rate by age group (indicator).
|
Ungdomsarbejdsløshed fordelt på køn
Nedenstående tabeller viser ungdomsarbejdsløsheden MÆND (til venstre) vs. KVINDER (til højre) i EU (lilla linje), i OECD-landene (den sorte linje, som baseline) og i Danmark (rød linje)
Her er ungdomsarbejdsløsheden antallet af arbejdsløse 15-24-årige udtrykt som en procentdel af ungdomsarbejdsstyrken. Arbejdsløse er dem, der rapporterer, at de er uden arbejde, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at de har taget aktive skridt til at finde arbejde inden for de seneste fire uger.
Kilde: OECD-data.
Her er ungdomsarbejdsløsheden antallet af arbejdsløse 15-24-årige udtrykt som en procentdel af ungdomsarbejdsstyrken. Arbejdsløse er dem, der rapporterer, at de er uden arbejde, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at de har taget aktive skridt til at finde arbejde inden for de seneste fire uger.
Kilde: OECD-data.
|
|
Unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse
I nedenstående tabeller præsenteres NEET som en procentdel af det samlede antal unge i den tilsvarende aldersgruppe, Unge under uddannelse omfatter dem, der deltager i deltids- eller fuldtidsuddannelse, men udelukker dem, der deltager i ikke-formel uddannelse og i uddannelsesaktiviteter af meget kort varighed. Beskæftigelse er defineret i henhold til OECD/ILO's retningslinjer og omfatter alle, der har været i lønnet arbejde i mindst en time i undersøgelsens referenceuge eller har været midlertidigt fraværende fra et sådant arbejde. Derfor kan NEET-unge enten være arbejdsløse eller inaktive og ikke involveret i uddannelse. Unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse, risikerer at blive socialt udstødte - personer med en indkomst under fattigdomsgrænsen og som mangler færdigheder til at forbedre deres økonomiske situation.
I nedenstående tabeller præsenteres NEET som en procentdel af det samlede antal unge i den tilsvarende aldersgruppe, Unge under uddannelse omfatter dem, der deltager i deltids- eller fuldtidsuddannelse, men udelukker dem, der deltager i ikke-formel uddannelse og i uddannelsesaktiviteter af meget kort varighed. Beskæftigelse er defineret i henhold til OECD/ILO's retningslinjer og omfatter alle, der har været i lønnet arbejde i mindst en time i undersøgelsens referenceuge eller har været midlertidigt fraværende fra et sådant arbejde. Derfor kan NEET-unge enten være arbejdsløse eller inaktive og ikke involveret i uddannelse. Unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse, risikerer at blive socialt udstødte - personer med en indkomst under fattigdomsgrænsen og som mangler færdigheder til at forbedre deres økonomiske situation.
|
|
|
|
Arbejdsbaseret læring og lærepladser
Arbejdsbaseret læring (WBL) kan være et stærkt middel til at udvikle færdigheder på arbejdspladsen og fremme produktiviteten i arbejdsstyrken, når begge parter - virksomheder og praktikanter - engagerer sig i WBL, der effektivt øger produktiviteten, men udviklingen af WBL-systemer skaber store udfordringer med at: - engagere de arbejdsgivere, der skal stille praktikpladser til rådighed, - gøre lærepladser attraktive for unge, der måske ellers ville forfølge akademiske studier, - levere færdigheder, der ikke kun er umiddelbart værdifulde, men støtter karriereudvikling.
Arbejdsbaseret læring (WBL) kan være et stærkt middel til at udvikle færdigheder på arbejdspladsen og fremme produktiviteten i arbejdsstyrken, når begge parter - virksomheder og praktikanter - engagerer sig i WBL, der effektivt øger produktiviteten, men udviklingen af WBL-systemer skaber store udfordringer med at: - engagere de arbejdsgivere, der skal stille praktikpladser til rådighed, - gøre lærepladser attraktive for unge, der måske ellers ville forfølge akademiske studier, - levere færdigheder, der ikke kun er umiddelbart værdifulde, men støtter karriereudvikling.
Ressourcer:
- Youth Aspirations and the Reality of Jobs in Developing Countries. Mind the Gap, OECD Development Centre 2017
- The future of rural youth in developing countries: Tapping the potential of local value chains, OECD Development Centre 2018
- Evidence-based Policy Making for Youth Well-being, A Toolkit, OECD Development Policy Tools 2017
- NEET: https://www.oecd-ilibrary.org/sites/1d5020a6-en/1/3/7/index.html?itemId=/content/publication/1d5020a6-en&_csp_=2703c44f30968dd4fe3d0c66dd705aaf&itemIGO=oecd&itemContentType=book#section-d1e12029-27776c8d9f
- Indicators of Immigrant Integration 2023 - here
- Assessing and Anticipating Skills for the Green Transition, Unlocking Talent for a Sustainable Future, OECD 2023
- Improving the Quality of Non-Formal Adult Learning, OECD 2021
- Career Guidance for Adults in a Changing World of Work, OECD 2021
- The demand for language skills in the European labour market. Evidence from online job vacancies, OECD 2023
- Work-based learning and the green transition, 2022
- Helping young people navigate the future of work, OECD podcast 2021,
- Cedefop/OECD report: Apprenticeships for Greener Economies and Societies
- Cedefop/OECD report: The Next Steps for Apprenticeship
- Improving work-based learning in schools
- Working it out: Career Guidance and Employer Engagement
- Making skills transparent: Recognising vocational skills acquired through workbased learning, 2018
- Striking the right balance: Costs and benefits of apprenticeship
- Work, train, win: work-based learning design and management for productivity gains
- Work-based Learning for Youth at Risk: Getting Employers on Board, 2016
- OECD policy reviews of vocational education and training (VET) and adult learning
- Adult learning and basic skills
- VET country reviews
- Unlocking the potential of migrants through VET
- Work-based learning in school-based VET
- OECD Reviews of Vocational Education and Training, 2023
- Iværksætteri blandt unge: Policy brief on recent developments in youth entrepreneurship, OECD & European Commission, 2020
