Miljøkomponenter
1. Klimaforandringer
2. Luftkvalitet
3. Ferskvandsressourcer
4. Cirkulær økonomi - affald og materialer
5. Biologiske ressourcer og biodiversitet
6. Bæredygtig havøkonomi
Mere:
2. Luftkvalitet
3. Ferskvandsressourcer
4. Cirkulær økonomi - affald og materialer
5. Biologiske ressourcer og biodiversitet
6. Bæredygtig havøkonomi
Mere:
1. KLIMAFORANDRINGER
Klimaforandringer refererer til langsigtede ændringer i temperaturer og vejrmønstre. Sådanne ændringer kan være naturlige på grund af ændringer i solens aktivitet eller store vulkanudbrud. Men siden 1800-tallet har menneskelige aktiviteter været den største drivkraft bag klimaforandringerne, primært på grund af afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og gas.
Afbrænding af fossile brændstoffer genererer drivhusgasemissioner, der fungerer som et tæppe omkring jorden, der indfanger solens varme og hæver temperaturen. Temperaturstigningen er kun begyndelsen på historien. Jorden er et system, hvor alt er forbundet, og ændringer i ét område påvirker ændringer i alle andre: intens tørke, vandmangel, alvorlige brande, stigende havniveauer, oversvømmelser, smeltende polaris, katastrofale storme og faldende biodiversitet.
Afbrænding af fossile brændstoffer genererer drivhusgasemissioner, der fungerer som et tæppe omkring jorden, der indfanger solens varme og hæver temperaturen. Temperaturstigningen er kun begyndelsen på historien. Jorden er et system, hvor alt er forbundet, og ændringer i ét område påvirker ændringer i alle andre: intens tørke, vandmangel, alvorlige brande, stigende havniveauer, oversvømmelser, smeltende polaris, katastrofale storme og faldende biodiversitet.
|
Når det afbrændes, frigør det kulstofforurening til atmosfæren. Afbrænding af naturgas var ansvarlig for 22 % af den globale CO2-udledning fra brændstofforbrænding i 2020 (olie: 32 %, kul: 45 %). (IEA) Desuden frigiver udvinding og transport af naturgas metan - en kraftig drivhusgas. Naturgasproduktion var ansvarlig for 40 mio. tons metanudledning i 2021 - omtrent den samme mængde metanudledning som fra olieindustrien (IEA) Metan er ca. 84 gange mere potent end CO2, målt over en 20-årig periode. (UNEP) |
Grønne teknologier - fra vindmøller og solpaneler til elbiler og batterilagring - producerer nogle emissioner, men stadig langt mindre end fossile brændstoffer. (IEA)
Det meste af den kulstofforurening, der genereres i løbet af en vindmølles levetid, sker under fremstillingen. Når den først er oppe og snurre, genererer møllen næsten ingen forurening. Et kul- eller naturgasanlæg frigiver kuldioxid hvert eneste øjeblik, det kører. (Yale).
Elbiler producerer i løbet af deres livscyklus ca. halvdelen af kulstofudledningen fra en gennemsnitlig bil med forbrændingsmotor, plus en ekstra reduktion på 25 % med kulstoffattig elektricitet.(IEA)
Det meste af den kulstofforurening, der genereres i løbet af en vindmølles levetid, sker under fremstillingen. Når den først er oppe og snurre, genererer møllen næsten ingen forurening. Et kul- eller naturgasanlæg frigiver kuldioxid hvert eneste øjeblik, det kører. (Yale).
Elbiler producerer i løbet af deres livscyklus ca. halvdelen af kulstofudledningen fra en gennemsnitlig bil med forbrændingsmotor, plus en ekstra reduktion på 25 % med kulstoffattig elektricitet.(IEA)
|
Nye vind- og solprojekter på land koster ca. 40 % mindre end kul- eller gasværker, der er bygget fra bunden - og forskellen bliver større og større. (BloombergNEF).
Solenergi har oplevet de hurtigste omkostningsreduktioner, idet omkostningerne til nyligt idriftsatte storskalaprojekter er faldet med 88 % på verdensplan mellem 2010 og 2021 - primært takket være fortsatte teknologiske forbedringer, større stordriftsfordele og lavere finansieringsomkostninger for vind- og solkraftværker. Omkostningerne til landvind er faldet med 68 % og havvind med 60 % siden 2010. (IRENA) |
FN's miljøprogram: Essential Climate Variables
FN Migration: Climate Change and the Future of Human Mobility
FN Migration: Climate Change and the Future of Human Mobility
Mere om ren energi
Det skaber millioner af jobOmkring 5 millioner job inden for produktion af fossile brændstoffer kan gå tabt i 2030, men der vil blive skabt omkring 14 millioner nye job inden for ren energi. (IEA).
Sektoren for vedvarende energi beskæftigede 12,7 millioner mennesker, direkte og indirekte, i 2022, en stigning fra ca. 7,3 millioner i 2012. (IRENA). Titusindvis af ekstra job vil sandsynligvis blive skabt i de kommende årtier, efterhånden som investeringerne vokser, og den installerede kapacitet udvides. I 2050 forventes sektoren for vedvarende energi at beskæftige mindst 42 millioner mennesker. Energieffektivitetsforanstaltninger vil skabe 21 millioner ekstra job og systemfleksibilitet 15 millioner ekstra job. (IRENA) |
Alternativer til oliebaserede produkterMange hverdagsprodukter produceres stadig ved hjælp af olie eller andre fossile brændstoffer. Produktionen af plast er en af de mest energiintensive fremstillingsprocesser i verden.
Materialet fremstilles af fossile brændstoffer som f.eks. råolie, som via varme og andre tilsætningsstoffer omdannes til en polymer. I 2019 genererede plast 1,8 milliarder tons kulstofemissioner - 3,4 % af den samlede globale udledning. (UNEP). Alternativer? Plast kan fremstilles helt eller delvist af plantematerialer som cellulose, kartoffel- eller majsstivelse, sukkerrør, majs og soja i stedet for olie eller naturgas. Biobaseret plast kan designes til at være strukturelt identisk med oliebaseret plast. (UNEP) |
Hele lande er allerede 100 % på grøn energi
|
Costa Rica, Danmark, Norge, Island, Paraguay og Uruguay forsyner deres elnet med grøn energi. (REN21), og nogle provinser og subnationale stater: South Australia, Hawai, Quebec og Qinghai, øer som Eigg (Skotland), El Hierro (Spanien), Graciosa (Portugal) og King Island (Australien). (REN21). Danmark, Skotland, Sydaustralien og Hawaii eksporterer deres overskud. (REN21). BEMÆRK: Ingen fuldt ud vedvarende baserede energisystemer, der dækker el-, varme-, køle- og transportsektoren (ovenstående eksempler dækker kun el). Grundlaget for sådanne systemer er nu ved at blive lagt, herunder teknologier, infrastruktur og markeder.(REN21) |
Ressourcer og yderligere læsning om klimaforandringer:
2. FERSKVANDSRESSOURCER
Ferskvandsressourcer er af stor miljømæssig, økonomisk og social betydning. Deres fordeling varierer meget mellem og inden for lande. Deres tilgængelighed og kvalitet påvirkes af vandindvinding, f.eks. til kunstvanding, industrielle processer eller køling af kraftværker, forurening fra landbrug, industri og husholdninger samt ændringer i klima og vejrforhold. Infrastrukturudvikling kan også påvirke den naturlige integritet af floder, søer, grundvandsmagasiner og vådområder. Hvis en betydelig del af et lands vand kommer fra grænseoverskridende floder, kan der opstå spændinger mellem landene. I tørre områder kan ferskvandsressourcerne til tider være så begrænsede, at efterspørgslen efter vand kun kan imødekommes ved at gå ud over bæredygtig brug.
Kilde: Indikatorer for ferskvandsressourcer- her
Kilde: Indikatorer for ferskvandsressourcer- her
|
|
|
3. LUFTKVALITET
Luftforurening er verdens største miljømæssige sundhedsrisiko og en væsentlig årsag til miljøforringelse. Luftforurenende stoffer fra energiomdannelse og energiforbrug og fra industrielle processer er de vigtigste bidragydere til regional og lokal luftforurening. Menneskers eksponering er særlig høj i byområder, hvor de økonomiske aktiviteter er koncentreret, og hvor efterspørgslen efter mobilitet er størst.
I atmosfæren omdannes emissioner af svovl og kvælstof til forsurende stoffer som svovl- og salpetersyre. Når disse stoffer når jorden, sker der en forsuring af jord, vand og bygninger, som forårsager alvorlige miljøskader. Kvælstofoxider (NOx) bidrager også til dannelsen af ozon ved jordoverfladen (som er en effektiv drivhusgas) og er ansvarlige for eutrofiering, reduktion af vandkvalitet og artsrigdom. De er forbundet med negative virkninger på menneskers sundhed, fordi høje koncentrationer forårsager luftvejssygdomme.
Fine partikler (PM2,5) er et andet alvorligt forurenende stof globalt set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. Kronisk eksponering, selv for moderate niveauer af PM2.5, øger risikoen for hjertesygdomme og slagtilfælde, risikoen for luftvejssygdomme, herunder lungekræft, kronisk obstruktiv lungesygdom og luftvejsinfektioner. Sort kulstof, som er en vigtig bestanddel af PM2.5, fremskynder den globale opvarmning og fremmer snesmeltning. Udledninger fra transport, industri, elproduktion, landbrug og husholdninger er de største bidragydere til udendørs luftforurening.
Eksponering for luftforurening i realtid
I atmosfæren omdannes emissioner af svovl og kvælstof til forsurende stoffer som svovl- og salpetersyre. Når disse stoffer når jorden, sker der en forsuring af jord, vand og bygninger, som forårsager alvorlige miljøskader. Kvælstofoxider (NOx) bidrager også til dannelsen af ozon ved jordoverfladen (som er en effektiv drivhusgas) og er ansvarlige for eutrofiering, reduktion af vandkvalitet og artsrigdom. De er forbundet med negative virkninger på menneskers sundhed, fordi høje koncentrationer forårsager luftvejssygdomme.
Fine partikler (PM2,5) er et andet alvorligt forurenende stof globalt set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. Kronisk eksponering, selv for moderate niveauer af PM2.5, øger risikoen for hjertesygdomme og slagtilfælde, risikoen for luftvejssygdomme, herunder lungekræft, kronisk obstruktiv lungesygdom og luftvejsinfektioner. Sort kulstof, som er en vigtig bestanddel af PM2.5, fremskynder den globale opvarmning og fremmer snesmeltning. Udledninger fra transport, industri, elproduktion, landbrug og husholdninger er de største bidragydere til udendørs luftforurening.
Eksponering for luftforurening i realtid
|
|
|
Ressourcer om luftkvalitet/luftforurening:
4. CIRKULÆR ØKONOMI - affald og materialer
Materielle ressourcer udgør det fysiske fundament for økonomien og er en vigtig kilde til indkomst og arbejdspladser. De er forskellige i deres fysiske og kemiske egenskaber, deres overflod og deres værdi for lande. Økonomisk vækst indebærer generelt en stigende efterspørgsel efter råmaterialer, energi og andre naturressourcer samt voksende mængder af materialer, der ender som affald, hvis de ikke håndteres korrekt.
Brugen af råmaterialer fra naturressourcer og de relaterede produktions- og forbrugsprocesser har miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser i lande og uden for landets grænser. Intensiteten og arten af disse konsekvenser afhænger af typen og mængden af anvendte naturressourcer og materialer, det stadie i ressourcecyklussen, hvor de forekommer, den måde, de materielle ressourcer anvendes og forvaltes på, og typen og placeringen af det naturlige miljø, hvor de stammer fra. De største bekymringer vedrører presset på naturlige aktiver, de tilknyttede negative miljøpåvirkninger (opstrøms og nedstrøms) fra udvinding, forarbejdning og brug af materialer og den potentielle indvirkning fra uhensigtsmæssig affaldshåndtering på menneskers sundhed og miljøet, såsom jord- og vandforurening, luftkvalitet, klimaændringer, forringelse af naturlige levesteder og økosystemer.
Kilde: Institut for Menneskerettigheder: Indikatorer for cirkulær økonomi
Brugen af råmaterialer fra naturressourcer og de relaterede produktions- og forbrugsprocesser har miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser i lande og uden for landets grænser. Intensiteten og arten af disse konsekvenser afhænger af typen og mængden af anvendte naturressourcer og materialer, det stadie i ressourcecyklussen, hvor de forekommer, den måde, de materielle ressourcer anvendes og forvaltes på, og typen og placeringen af det naturlige miljø, hvor de stammer fra. De største bekymringer vedrører presset på naturlige aktiver, de tilknyttede negative miljøpåvirkninger (opstrøms og nedstrøms) fra udvinding, forarbejdning og brug af materialer og den potentielle indvirkning fra uhensigtsmæssig affaldshåndtering på menneskers sundhed og miljøet, såsom jord- og vandforurening, luftkvalitet, klimaændringer, forringelse af naturlige levesteder og økosystemer.
Kilde: Institut for Menneskerettigheder: Indikatorer for cirkulær økonomi
Source: OECD based on various other sources
|
|
5. BIODIVERSITET og ØKOSYSTEMTJENESTER
Biodiversitet og økosystemtjenester er integrerede elementer i naturkapitalen. Biodiversitet, som omfatter arter, økosystemer og genetisk mangfoldighed, leverer uvurderlige økosystemtjenester (herunder råmaterialer til mange økonomiske sektorer) og spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af livsunderstøttende systemer og livskvalitet. Tabet af biodiversitet er et stort problem både nationalt og globalt.
Det reducerer økosystemets modstandsdygtighed og øger sårbarheden over for trusler som f.eks. de negative virkninger af klimaforandringer. Presset på biodiversiteten kan være fysisk (f.eks. ændring og fragmentering af levesteder gennem ændringer i areal- og havanvendelse og ændringer i arealdækket, overudnyttelse af naturressourcer), kemisk (giftig forurening, forsuring, olieudslip, anden forurening fra menneskelige aktiviteter) eller biologisk (f.eks. ændring af populationsdynamik og artsstruktur gennem invasive fremmede arter eller kommerciel udnyttelse af vilde dyr og planter). Andre faktorer, der spiller en rolle, er ændringer i klima og vejrforhold.
Kilder:
Biodeversity indicators OECD
Biodiversity Indicators Partnership (BIP)
More information:
Det reducerer økosystemets modstandsdygtighed og øger sårbarheden over for trusler som f.eks. de negative virkninger af klimaforandringer. Presset på biodiversiteten kan være fysisk (f.eks. ændring og fragmentering af levesteder gennem ændringer i areal- og havanvendelse og ændringer i arealdækket, overudnyttelse af naturressourcer), kemisk (giftig forurening, forsuring, olieudslip, anden forurening fra menneskelige aktiviteter) eller biologisk (f.eks. ændring af populationsdynamik og artsstruktur gennem invasive fremmede arter eller kommerciel udnyttelse af vilde dyr og planter). Andre faktorer, der spiller en rolle, er ændringer i klima og vejrforhold.
Kilder:
Biodeversity indicators OECD
Biodiversity Indicators Partnership (BIP)
More information:
- UN Environment Programme - World Environment Situation Room
|
|
|
6. BÆREDYGTIG HAVØKONOMI
Havet er måske en ny økonomisk grænse (OECD, 2016), men først og fremmest er det en fælles global ressource. Havrelaterede industrier i mange lande er vokset med utilstrækkelig hensyntagen til miljøet, hvilket truer de naturressourcer og vigtige marine økosystemtjenester, som økonomier og menneskers velfærd er afhængige af.
De marine økosystemers sundhed er et nøglespørgsmål. Marin biodiversitet opretholder livet i havet og livet på land; marin biodiversitet, der består af arter, økosystemer og genetisk mangfoldighed, leverer kritiske økosystemtjenester som fødevare- og iltproduktion og kulstofbinding. Tab af biodiversitet reducerer de marine økosystemers evne til at levere disse tjenester og deres evne til at komme sig efter klimatiske eller biogeokemiske ændringer (Worm et al., 2006). Det vigtigste pres på havets biodiversitet er overudnyttelse af ressourcer, forurening, habitatforstyrrelser, klimaforandringer og invasive fremmede arter (Halpern et al., 2017; OECD 2017a).
Der er en tæt forbindelse mellem menneskers trivsel og kystsamfundenes modstandsdygtighed over for risici. Stigninger i havniveauet, ekstreme vejrbegivenheder, overudnyttelse af havets ressourcer, overdreven turisme og luft- og vandforurening fra havindustrier og landbaserede kilder kan true kystbefolkningens sundhed, infrastruktur og levebrød.
Kilde: More information:
De marine økosystemers sundhed er et nøglespørgsmål. Marin biodiversitet opretholder livet i havet og livet på land; marin biodiversitet, der består af arter, økosystemer og genetisk mangfoldighed, leverer kritiske økosystemtjenester som fødevare- og iltproduktion og kulstofbinding. Tab af biodiversitet reducerer de marine økosystemers evne til at levere disse tjenester og deres evne til at komme sig efter klimatiske eller biogeokemiske ændringer (Worm et al., 2006). Det vigtigste pres på havets biodiversitet er overudnyttelse af ressourcer, forurening, habitatforstyrrelser, klimaforandringer og invasive fremmede arter (Halpern et al., 2017; OECD 2017a).
Der er en tæt forbindelse mellem menneskers trivsel og kystsamfundenes modstandsdygtighed over for risici. Stigninger i havniveauet, ekstreme vejrbegivenheder, overudnyttelse af havets ressourcer, overdreven turisme og luft- og vandforurening fra havindustrier og landbaserede kilder kan true kystbefolkningens sundhed, infrastruktur og levebrød.
Kilde: More information:
|
|
|
