Global migration
Global migration er et af de mest presserende spørgsmål i vores tid. Med mere end 250 millioner internationale immigranter og stadig flere, er verden under forandring. Det er en kendsgerning, ikke en mening. Vi - fra almindelige mennesker til politiske beslutningstagere - er nødt til at acceptere og omfavne det og derfor ændre den måde, vi ser på det.
1 ud af 30 mennesker i verden er migrant!
Over 281 millioner internationale migranter i verden i 2020, hvilket svarer til 3,6 % af verdens befolkning. I 1970 var 2,3 % af verdens befolkning migranter. Ved udgangen af 2022 var der i alt 35,3 millioner flygtninge på verdensplan, det højeste antal, der er registreret i moderne statistisk rapportering. Alene i 2022 blev der registreret næsten 2,9 millioner asylansøgninger i 162 lande, hvilket er det højeste antal individuelle asylansøgninger nogensinde.
Kilde: IOM, UN Migration
6,168 millioner ukrainske flygtninge var registreret i Europa ved udgangen af juli 2024, ifølge FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), hvilket er dimensioner, der ikke er set i Europa siden Anden Verdenskrig.
Over 281 millioner internationale migranter i verden i 2020, hvilket svarer til 3,6 % af verdens befolkning. I 1970 var 2,3 % af verdens befolkning migranter. Ved udgangen af 2022 var der i alt 35,3 millioner flygtninge på verdensplan, det højeste antal, der er registreret i moderne statistisk rapportering. Alene i 2022 blev der registreret næsten 2,9 millioner asylansøgninger i 162 lande, hvilket er det højeste antal individuelle asylansøgninger nogensinde.
Kilde: IOM, UN Migration
6,168 millioner ukrainske flygtninge var registreret i Europa ved udgangen af juli 2024, ifølge FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), hvilket er dimensioner, der ikke er set i Europa siden Anden Verdenskrig.
En international migrant (FN's definition) er en person, der har skiftet bopælsland. Dette omfatter alle migranter, uanset deres juridiske status eller arten af eller motivet for deres bevægelse.
De seneste tilgængelige data om internationale migranter (2020) viser, at Europa er den mest attraktive destination for migranter. 87 millioner internationale migranter bor i Europa, hvilket svarer til 31 % af den globale bestand af internationale migranter og 20 % af EU's befolkning.
Kilde: IOM, UN Migration
Kilde: IOM, UN Migration
Indvandrere i Danmark
-
Immigrants
-
Asylansøgere
-
Asylansøgninger vs. acceptrate
-
Opholdstilladelser
-
OVERBLIK
<
>
Danmarks befolkning pr. 1. september 2023: 5.952.575, med dansk oprindelse: 84,6%, indvandrere og efterkommere af indvandrere: 15.4%. Befolkning over 100 år: 1188 (september 2023)
Integrationspolitik i Danmark
Den danske regering har udsendt en integrationshandlingsplan 2020-2024 , hvis hovedmål er at blive selvforsørgende og tage dansk kultur og danske værdier til sig. Staten fortsætter sin indsats mod negativ social kontrol af kvinder i familier med minoritetsbaggrund og 'parallelsamfund', som opstår, når for mange etniske minoriteter bor i de samme boligprojekter og opretholder kulturelle mønstre fra deres hjemlande.
Integrationsplanen indeholder tre hovedfokuspunkter:
1. Arbejde eller aktivitet 37 timer om ugen og at lære det danske sprog, afskaffelse af brugerbetaling på danskundervisning og udvidelse af gruppen, der er berettiget til IGU (grunduddannelse for flygtninge).
Det nye IGU-initiativ har været en succes, men antallet af personer med en kontrakt er faldet som følge af færre ankomster. Derfor udvides tilbuddet fra kun at gælde nyankomne til også at gælde flygtninge og familiesammenførte med op til 10 års ophold.
2. Indsats for at mindske parallelsamfund (f.eks. den såkaldte Ghettoplan): bedre fordeling af etniske minoritetselever på gymnasier, mere indsats for børn og unge i socialt udsatte områder, styrkelse af politiets arbejde og styrkelse af samarbejdet med sportsklubber og foreninger. 'Ghettoplanen' omfatter bl.a:
3. Reduktion og forebyggelse af negativ social kontrol og antidemokratiske værdier og normer: Nyt lovforslag mod at modtage økonomisk støtte fra visse donorer.
Regeringen finder det vigtigt, at alle piger og kvinder oplever den samme frihed i Danmark, uanset deres etniske baggrund. Tvangsægteskaber, afslag på skilsmisse og religiøse ægteskaber med mindreårige piger er ikke acceptabelt. Regeringen vil øge brugen af udvisning i sådanne sager, gøre det sværere at få familiesammenføring for forældre, der har medvirket til den slags, og øge kravene til danskprøver for religiøse forkyndere i Danmark.
Den danske regering har udsendt en integrationshandlingsplan 2020-2024 , hvis hovedmål er at blive selvforsørgende og tage dansk kultur og danske værdier til sig. Staten fortsætter sin indsats mod negativ social kontrol af kvinder i familier med minoritetsbaggrund og 'parallelsamfund', som opstår, når for mange etniske minoriteter bor i de samme boligprojekter og opretholder kulturelle mønstre fra deres hjemlande.
Integrationsplanen indeholder tre hovedfokuspunkter:
1. Arbejde eller aktivitet 37 timer om ugen og at lære det danske sprog, afskaffelse af brugerbetaling på danskundervisning og udvidelse af gruppen, der er berettiget til IGU (grunduddannelse for flygtninge).
Det nye IGU-initiativ har været en succes, men antallet af personer med en kontrakt er faldet som følge af færre ankomster. Derfor udvides tilbuddet fra kun at gælde nyankomne til også at gælde flygtninge og familiesammenførte med op til 10 års ophold.
2. Indsats for at mindske parallelsamfund (f.eks. den såkaldte Ghettoplan): bedre fordeling af etniske minoritetselever på gymnasier, mere indsats for børn og unge i socialt udsatte områder, styrkelse af politiets arbejde og styrkelse af samarbejdet med sportsklubber og foreninger. 'Ghettoplanen' omfatter bl.a:
- Ændring af balancen mellem beboere i områder på 'ghettolisten' ved flytninger, renoveringer og privatiseringer.
- Obligatorisk daginstitution for børn fra etårsalderen, herunder kulturel uddannelse, sprogtest fra første klasse, højst 30 procent af børnene må være fra 'ghettoområder' i enhver institution.
- Forstærket politiindsats i 'ghettoområder', herunder zoner, hvor forbrydelser straffes hårdere, samt øgede straffe for vold i hjemmet osv.
3. Reduktion og forebyggelse af negativ social kontrol og antidemokratiske værdier og normer: Nyt lovforslag mod at modtage økonomisk støtte fra visse donorer.
Regeringen finder det vigtigt, at alle piger og kvinder oplever den samme frihed i Danmark, uanset deres etniske baggrund. Tvangsægteskaber, afslag på skilsmisse og religiøse ægteskaber med mindreårige piger er ikke acceptabelt. Regeringen vil øge brugen af udvisning i sådanne sager, gøre det sværere at få familiesammenføring for forældre, der har medvirket til den slags, og øge kravene til danskprøver for religiøse forkyndere i Danmark.
I Danmark anmoder asylansøgere typisk om asyl efter at være kommet ind i landet, ofte som udokumenterede migranter. Efter asylansøgningen bliver ansøgeren flyttet til et centralt modtagecenter, indtil den formelle ansøgningsproces begynder. Når asylansøgningsprocessen er afsluttet, bliver ansøgningen enten afvist, eller der gives flygtningestatus i form af en midlertidig opholdstilladelse i 1 år fra 2019. Forlængelser (2 år) gives, når årsagen til beskyttelse stadig holder. Efter en periode med bosættelse i landet (9 år i øjeblikket), sprogkundskaber på mellemniveau og mindst 2,5 års beskæftigelse kan flygtninge ansøge om permanent opholdstilladelse. Der er 18 asyllejre i alt; antallet var 98 i 2015. Der er omkring 2.500 mennesker indkvarteret i asyllejrene, hvoraf 700 opholder sig i en af de tre deportationslejre.
INFO FOR ASYLANSØGERE:
Du skal befinde dig på dansk territorium eller i en indrejsehavn (en lufthavn, en grænseovergang eller en havn), før du kan søge om asyl i Danmark. Du behøver ikke at have en opholdstilladelse for at kunne søge asyl.
Hvis du er bange for at vende tilbage til dit hjemland eller det land, hvor du tidligere har boet, på grund af begrundet frygt for vold, forfølgelse eller krig, eller hvis du er i fare for at lide alvorlig overlast i det pågældende land, kan du søge om beskyttelse i Danmark. Det første skridt til at få international beskyttelse er at søge om asyl.
Du kan søge om asyl ved at kontakte politiet ved den danske grænse, i en lufthavn eller ved at møde personligt op på en politistation i Danmark eller på politistationen i Modtagecenter Sandholm.
Ressourcer:
Hvis du er bange for at vende tilbage til dit hjemland eller det land, hvor du tidligere har boet, på grund af begrundet frygt for vold, forfølgelse eller krig, eller hvis du er i fare for at lide alvorlig overlast i det pågældende land, kan du søge om beskyttelse i Danmark. Det første skridt til at få international beskyttelse er at søge om asyl.
Du kan søge om asyl ved at kontakte politiet ved den danske grænse, i en lufthavn eller ved at møde personligt op på en politistation i Danmark eller på politistationen i Modtagecenter Sandholm.
Ressourcer:
- Kan jeg anke en negativ afgørelse? - her
- Jeg har brug for en advokat og/eller en tolk i min sag - her
- Hvad er mine rettigheder og pligter som asylansøger? -her
- Ansøgning om familiesammenføring - her
For en detaljeret forklaring af asylproceduren i Danmark og for at downloade et informationshæfte om asylproceduren, besøg Dansk Flygtningehjælps hjemmeside, som findes på engelsk og dansk.
Andre interessenter, der leverer integrationstjenester:
Opbygning af mere inkluderende arbejdsmarkeder:
Ressourcer:
- International Migration Outlook 2023 OECD - here
- Indicators of Immigrant Integration 2023 OECD - here
- Skills and Labour Market - here
- Integration of young people with foreign-born parents - here
- Global Data Institute
- Migration Data Portal
- Global Migration Data Analysis Centre
- Missing Migrants Project
- Displacement Tracking Matrix
- Global Data Hub on Human Trafficking
- European Migration Network
- InterGovernmental Consultations on Migration, Asylum and Refugees (IGC)
- Global Forum on Migration and Development (GFMD)
- Euro-African Dialogue on Migration and Development (Rabat Process)
- UN Migration Network
Definitioner:
- Migrant: en person, der befinder sig uden for den stats territorium, hvor vedkommende er statsborger, og som har opholdt sig i et fremmed land i mere end et år, uanset årsagerne, frivillige eller ufrivillige, og de midler, regelmæssige eller uregelmæssige, der er anvendt til at migrere (FN's anbefalinger om statistik over international migration https://migrationdataportal.org/tool/recommendations-statistics-international-migration-revision-1 ).
- Immigrant: I global sammenhæng en ikke-hjemmehørende (både statsborger eller udlænding), der ankommer til en stat med den hensigt at blive der i en periode på over et år.
- Emigrant: I global sammenhæng en person med bopæl i landet (statsborger eller udlænding), der forlader en stat med henblik på at blive i udlandet i en periode på over et år.
- Flygtning: En person, der ikke kan eller vil vende tilbage til sit hjemland på grund af en velbegrundet frygt for at blive forfulgt på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politisk overbevisning (den juridiske definition i FN's Genève-konvention om flygtninges retsstilling fra 1951). UNHCR's udvidede definition henviser til »personer, der flygter fra borgerkrige og etnisk, stammebaseret og religiøs vold, og hvis oprindelsesland ikke er villig eller i stand til at beskytte dem«. Da ikke alle lande er enige i dette, har de udviklet forskellige procedurer og beskyttelse for personer, der søger om flygtningestatus (se Danmark).
- Asylansøger: Den person, der beder om asyl, men hvis anmodning ikke imødekommes.
Ukrainske flygtninge i Danmark
Krigen mod Ukraine har ført til den største flygtningestrøm i Europa siden slutningen af Anden Verdenskrig. Et af de særlige kendetegn ved denne masseforflytning er, at de fleste er kvinder, omkring 70 % af alle voksne flygtninge, mens de fleste mænd bliver hjemme for at forsvare deres land. Dette står i kontrast til tilstrømningen af asylansøgere under tidligere kriser, som overvejende bestod af mænd.
Personer, der ankommer fra Ukraine, kan have ret til midlertidig opholdstilladelse i Danmark i henhold til særloven (den danske lov om midlertidig opholdstilladelse til flygtninge fra Ukraine). Du kan være berettiget til en midlertidig opholdstilladelse i Danmark, hvis du er en:
Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du ansøger om midlertidig opholdstilladelse i Danmark på de danske udlændingemyndigheders hjemmeside:
Du kan også printe formularen og udfylde den i hånden. Hvis du vælger denne mulighed, skal du bestille tid hos Udlændingestyrelsens Borgerservice og vælge det sted, der ligger tættest på dig.
Hvis du har børn under 18 år, som også ønsker at søge om midlertidig opholdstilladelse, skal du oplyse dem i samme skema. Du behøver ikke at lave en separat ansøgning for dine børn, hvis de er under 18 år.
Vi anbefaler, at du forbereder de dokumenter, du skal bruge, før du begynder at udfylde formularen. For eksempel dit pas eller andre identitetsdokumenter, dine familiemedlemmers pas eller identitetsdokumenter, dine dokumenter, der viser, at du har fået flygtningestatus i Ukraine osv.
Beslutningen om at give midlertidig opholdstilladelse til ukrainere i Danmark og udstede en opholdstilladelse træffes af Udlændingestyrelsen (DIS). Udlændingestyrelsen sender dig et brev til den adresse, du har oplyst ved registreringen, så snart de har taget stilling til din ansøgning. Udlændingestyrelsen vil også kontakte dig, hvis de har brug for yderligere oplysninger fra dig.
Udlændingestyrelsen forsøger at træffe afgørelser så hurtigt som muligt. De kan ikke give en specifik tidshorisont for afgørelser på grund af det høje antal ansøgninger. Det vil afhænge af, om de har alle de oplysninger, de har brug for, eller om de har brug for flere oplysninger fra dig.
Information, rettigheder og pligter i forbindelse med midlertidig beskyttelse fra Ukraine i Danmark
Personer, der ankommer fra Ukraine, kan have ret til midlertidig opholdstilladelse i Danmark i henhold til særloven (den danske lov om midlertidig opholdstilladelse til flygtninge fra Ukraine). Du kan være berettiget til en midlertidig opholdstilladelse i Danmark, hvis du er en:
- en ukrainsk statsborger, der tidligere har boet i Ukraine og måtte flygte ud af landet den 1. februar 2022 eller senere, og som i dag opholder sig i Danmark eller på Færøerne,
- en udlænding i Ukraine, som havde flygtningestatus[A1] i Ukraine den 24. februar 2022 og måtte flygte fra landet den 24. februar 2022 eller senere,
- en statsborger i Ukraine eller en udlænding eller statsløs, der havde flygtningestatus i Ukraine den 24. februar 2022, og som opholdt sig i Danmark eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24. februar 2022,
- et nært familiemedlem til en person i Danmark, der har fået opholdstilladelse efter den danske lov om opholdstilladelse til flygtninge fra Ukraine (kaldet »særloven«).
- en ægtefælle eller partner
- mindreårigt ugift barn (under 18 år)
- andre nære slægtninge, der boede i samme husstand og var afhængige af den ukrainske statsborger.
Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du ansøger om midlertidig opholdstilladelse i Danmark på de danske udlændingemyndigheders hjemmeside:
- How to apply for a temporary residence permit if you are in Denmark, and you are a Ukrainian citizen, available in English, Ukrainian and Danish.
- Hvordan man ansøger om midlertidig opholdstilladelse, hvis man er i Danmark, og man er blevet anerkendt som flygtning i Ukraine, findes på engelsk, ukrainsk og dansk.
- Sådan ansøger du, hvis du er familiemedlem til en person i Danmark, der flygter fra Ukraine, tilgængelig på engelsk, ukrainsk og dansk.
- Sådan ansøger du, hvis du befinder dig på Færøerne og er på flugt fra Ukraine, findes på engelsk og dansk.
Du kan også printe formularen og udfylde den i hånden. Hvis du vælger denne mulighed, skal du bestille tid hos Udlændingestyrelsens Borgerservice og vælge det sted, der ligger tættest på dig.
Hvis du har børn under 18 år, som også ønsker at søge om midlertidig opholdstilladelse, skal du oplyse dem i samme skema. Du behøver ikke at lave en separat ansøgning for dine børn, hvis de er under 18 år.
Vi anbefaler, at du forbereder de dokumenter, du skal bruge, før du begynder at udfylde formularen. For eksempel dit pas eller andre identitetsdokumenter, dine familiemedlemmers pas eller identitetsdokumenter, dine dokumenter, der viser, at du har fået flygtningestatus i Ukraine osv.
Beslutningen om at give midlertidig opholdstilladelse til ukrainere i Danmark og udstede en opholdstilladelse træffes af Udlændingestyrelsen (DIS). Udlændingestyrelsen sender dig et brev til den adresse, du har oplyst ved registreringen, så snart de har taget stilling til din ansøgning. Udlændingestyrelsen vil også kontakte dig, hvis de har brug for yderligere oplysninger fra dig.
Udlændingestyrelsen forsøger at træffe afgørelser så hurtigt som muligt. De kan ikke give en specifik tidshorisont for afgørelser på grund af det høje antal ansøgninger. Det vil afhænge af, om de har alle de oplysninger, de har brug for, eller om de har brug for flere oplysninger fra dig.
Information, rettigheder og pligter i forbindelse med midlertidig beskyttelse fra Ukraine i Danmark
- Hvis du har fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark, kan du finde oplysninger om dine rettigheder og pligter på Udlændingestyrelsens hjemmeside, som er tilgængelig på ukrainsk, engelsk og dansk. Denne midlertidige opholdstilladelse er gyldig indtil 17. marts 2024.
- Læs mere om dit ophold i Danmark, hvor du kan bo, arbejde i Danmark og sundhedsydelser på Udlændingestyrelsens hjemmeside, som findes på engelsk.
- Læs mere om midlertidig opholdstilladelse, asyl og integration for ukrainere i Danmark samt nyttige kontakter på vores partners hjemmeside, Dansk Flygtningehjælp, som findes på engelsk, ukrainsk og russisk.
- Hvis du nu er i Danmark og kommer fra Ukraine, kan du blive genforenet med din familie. Du finder information og vejledning på de danske udlændingemyndigheders online-portal, der er tilgængelig på engelsk, ukrainsk og dansk.
- Personer, der ikke er berettiget til kollektiv midlertidig beskyttelse i DanmarkHvis du har fået afslag på midlertidig opholdstilladelse i Danmark, kan du finde oplysninger om de næste skridt på Udlændingestyrelsens hjemmeside, der findes på engelsk, ukrainsk og dansk. Her finder du oplysninger om, hvordan du kan anke den negative afgørelse, om du kan søge om andre typer opholdstilladelser eller asyl osv.
Hvis du ikke er berettiget til en midlertidig opholdstilladelse i Danmark, kan det være muligt for dig at søge om asyl eller blive i Danmark af andre grunde.
Du kan også ringe til Udlændingestyrelsen på 📞 +45 35 36 66 00 (mandag til onsdag kl. 9.00-15.00, torsdag kl. 12.00-17.00 og fredag kl. 9.00-12.00)
MIGRANT-KVINDER
Den ukrainske flygtningekrise i Europa er atypisk, da den hovedsageligt består af kvinder, hvilket sætter fokus på det manglende kønsfokus i indvandringstiltag.
Generelt ankommer mænd først, og kvinder har en tendens til at ankomme med familiesammenføring. Det gode er, at det er lettere at ankomme på denne måde, men faldgruben er, at familiemigranter er den blinde plet i migrations- og integrationspolitikkerne.
De nyder ofte ikke godt af strukturerede integrationsprogrammer, som dem der er tilgængelige for humanitære migranter, og heller ikke af et jobtilbud, som arbejdsmigranter gør. Når familiemigranter bliver forsørget af deres sponsor og ikke er afhængige af ydelser, er de ofte heller ikke målet for integrationsforanstaltninger. Derfor står indvandrerkvinder over for en tredobbelt ulempe - som kvinder, som indvandrere og glemt af de politiske beslutningstagere. Desuden bør kvinder i nogle kulturer blive hjemme og tage sig af familien og børnene, så der er ikke noget incitament til at lære værtslandets sprog, finde et job og integrere sig i den nye verden. De kønsblinde integrationspolitikker og de hjemlige kulturtræk forstærker hinanden. Resultatet er, at kønsforskellen i indvandreres beskæftigelse i de fleste europæiske lande er mindst dobbelt så stor som kønsforskellen blandt de indfødte.
FREYR Instituttets aktiviteter fokuserer på indvandrerkvinders behov og sårbarhed, da:
Når vi ved, at migrantmødrene er nøglepersoner i deres børns uddannelse og spiller en vigtig rolle i overførslen af værdier, vil det have en positiv indvirkning på deres børn, hvis de taler det lokale sprog, har en indkomst og forstår værdien af ligestilling mellem kønnene.
Kilde: Kvinder og piger på farten
Generelt ankommer mænd først, og kvinder har en tendens til at ankomme med familiesammenføring. Det gode er, at det er lettere at ankomme på denne måde, men faldgruben er, at familiemigranter er den blinde plet i migrations- og integrationspolitikkerne.
De nyder ofte ikke godt af strukturerede integrationsprogrammer, som dem der er tilgængelige for humanitære migranter, og heller ikke af et jobtilbud, som arbejdsmigranter gør. Når familiemigranter bliver forsørget af deres sponsor og ikke er afhængige af ydelser, er de ofte heller ikke målet for integrationsforanstaltninger. Derfor står indvandrerkvinder over for en tredobbelt ulempe - som kvinder, som indvandrere og glemt af de politiske beslutningstagere. Desuden bør kvinder i nogle kulturer blive hjemme og tage sig af familien og børnene, så der er ikke noget incitament til at lære værtslandets sprog, finde et job og integrere sig i den nye verden. De kønsblinde integrationspolitikker og de hjemlige kulturtræk forstærker hinanden. Resultatet er, at kønsforskellen i indvandreres beskæftigelse i de fleste europæiske lande er mindst dobbelt så stor som kønsforskellen blandt de indfødte.
FREYR Instituttets aktiviteter fokuserer på indvandrerkvinders behov og sårbarhed, da:
- unge mødre, der er stærkt knyttet til børn og hjemmepleje, og som har begrænset tid til at lære det lokale sprog eller til at søge job, uddannelse eller opkvalificering
- Bevidsthed om ligestilling mellem kønnene
- interkulturel integration
- trivsel for deres familier
Når vi ved, at migrantmødrene er nøglepersoner i deres børns uddannelse og spiller en vigtig rolle i overførslen af værdier, vil det have en positiv indvirkning på deres børn, hvis de taler det lokale sprog, har en indkomst og forstår værdien af ligestilling mellem kønnene.
Kilde: Kvinder og piger på farten